Underleverandørerne tabte voldsomt terræn
Samlet gik de voldsomt tilbage fra 2012 til 2013. Alligevel er pessimismen svær at høre blandt underleverandørerne i Danmark.
Foto: Colourbox.
Selv om det ser kulsort ud på papiret, så tror investeringsselskabet IndustriUdvikling fuldt og fast på Sjørring Maskinfabrik, som tidligere i år måtte sætte medarbejderne 10 procent ned i løn. Det skete efter et rædselsår, hvor fabrikken ved Thisted mistede næsten 40 procent af sin omsætning og formøblede et overskud på knap 12 mio. kroner til et endnu større underskud.
En stærkt polariseret udvikling
Ud af 2013 kom der strengt taget tre slags underleverandørvirksomheder i Danmark. På den ene side findes de ganske få og stærke, som i 2013 tog fremskridt i millionstørrelsen. På den anden side findes en stor underskov af virksomheder, som oplevede nedgang i forhold til 2012 og som kun akkurat eller akkurat ikke holdt skindet på næsen. Og endelig findes dem, der slog sig slemt.
Og selv om de stærkeste virksomheder i feltet som Ib Andresen Industri og KP Komponenter tjente solidt i 2013, så ændrer det ikke ved, at dette udpluk af 20 underleverandører, som Metal Supply har udtaget til brancheanalysen, oplevede et samlet fald i indtjeningen på 70 procent. Fra 22,2 mio. kr. efter skat i 2013 mod 73,1 mio. kr. året før.
14 ud af 20 aktører forværrede både driftsresultat og nettoresultat. Seks kom ud af 2013 med underskud. To flere end i 2012.
Ib Andresen Industri kom stærkt tilbage i 2013 og gik næsten 17 mio. kr. frem efter at være gået næsten 10 mio. kr. tilbage fra 2011 til 2012, og med en stigning på 69 procent er Ib Andresen Industri årets største procentvise højdespringer. En hårspids højere end KP Komponenter med 68 procent. Men hvor Ib Andresen forbedrede omsætningen med syv procent,
så faldt omsætningen paradoksalt hos KP Komponenter.
To af de store trak voldsomt nedad
Multicut i Vildbjerg imponerede i 2012 med et nettoresultat på 25 mio. kr., som var årets højeste overskud i segmentet. I 2013 krympede det bemærkelsesværdigt med 84 procent til 4,1 mio. kr. Multicut betegner dog selv resultatet som tilfredsstillende i virksomhedens årsrapport.
Især to markante aktører præger det samlede billede kraftigt: Sjørring Maskinfabrik ved Thisted og AAO Steel, det tidligere Aage Østergaard A/S, fra Horsens gik samlet tilbage fra 2012 til 2013 med cirka 45 mio. kr.
AH Industries, som ejes af den svenske kapitalfond Ratos, fortsætter med at bløde voldsomt, selv om resultatet er forbedret. AH Industries har været igennem en række omstruktureringer og betydelige investeringer.
- Vi ved, at den virksomhed laver rigtig gode produkter, som kunderne er meget tilfredse med. Det synes vi, er en god platform, siger Lars Blavnsfeldt fortrøstningsfuldt.
Ud af 2013 kom der strengt taget tre slags underleverandørvirksomheder i Danmark. På den ene side findes de ganske få og stærke, som i 2013 tog fremskridt i millionstørrelsen. På den anden side findes en stor underskov af virksomheder, som oplevede nedgang i forhold til 2012 og som kun akkurat eller akkurat ikke holdt skindet på næsen. Og endelig findes dem, der slog sig slemt.
Og selv om de stærkeste virksomheder i feltet som Ib Andresen Industri og KP Komponenter tjente solidt i 2013, så ændrer det ikke ved, at dette udpluk af 20 underleverandører, som Metal Supply har udtaget til brancheanalysen, oplevede et samlet fald i indtjeningen på 70 procent. Fra 22,2 mio. kr. efter skat i 2013 mod 73,1 mio. kr. året før.
14 ud af 20 aktører forværrede både driftsresultat og nettoresultat. Seks kom ud af 2013 med underskud. To flere end i 2012.
 |
To af de store trak voldsomt nedad
Multicut i Vildbjerg imponerede i 2012 med et nettoresultat på 25 mio. kr., som var årets højeste overskud i segmentet. I 2013 krympede det bemærkelsesværdigt med 84 procent til 4,1 mio. kr. Multicut betegner dog selv resultatet som tilfredsstillende i virksomhedens årsrapport.
Især to markante aktører præger det samlede billede kraftigt: Sjørring Maskinfabrik ved Thisted og AAO Steel, det tidligere Aage Østergaard A/S, fra Horsens gik samlet tilbage fra 2012 til 2013 med cirka 45 mio. kr.
AH Industries, som ejes af den svenske kapitalfond Ratos, fortsætter med at bløde voldsomt, selv om resultatet er forbedret. AH Industries har været igennem en række omstruktureringer og betydelige investeringer.
 |
Tror langt mindre på møllerne
2013 blev ikke kun et mareridtsår for Sjørring Maskinfabrik, som især producerer skovle til gravemaskiner.
Et udpluk af 20 toneangivende underleverandører i Danmark viser, at den samlede indtjening faldt med godt 50 procent. I gennemsnit tjente de 20 underleverandører hver kun cirka én million hver efter skat i 2013. Det tilsvarende gennemsnit for samme udpluk var cirka 2,5 mio. kroner i 2012.
En af de virksomheder, som IndustriUdviklig tidligere har investeret i og som IndustriUdvikling har solgt fra igen, er den succesfulde underleverandør inden for spåntagning, KP Komponenter i vestjyske Spjald.
Møllerne fylder mindre
Martin Krogh Pedersen, administrerende direktør hos KP Komponenter, mener, at det voldsomme fald fra 2012 til 2013 især er ildevarslende for vindmølleområdet.
Nøjagtigt derfor valgte KP Komponenter selv at satse på andre områder end vindmøller. I dag fylder vindmøller kun cirka 15 procent hos KP Komponenter. Vindmøller udgjorde tidligere en langt større andel for KP Komponenter, som nærmest er vokset op side om side med Vestas i Vestjylland.
- Underleverandører er forskellige, men som jeg ser det, er det især virksomheder, hvor vindmøller fylder meget, der har klaret sig dårligt. Jeg tror, det er de færreste underleverandører, der kan leve af bare at sælge stumper til vindmøller, siger Martin Krogh Pedersen.
Derfor øgede KP Komponenter for få år siden sin satsning på komplekse hydraulikkomponenter. Det er en af grundene til, at KP Komponenter trodser tendensen og går frem i 2013-regnskabet.
- Udsving beror på projekter
En virksomhed som gik tilbage fra 2012 til 2013 er Sjølund, som er hjemhørende nær Kolding. Direktør Søren Ravn Jensen mener, at årsresultatet er meget projektafhængigt.
- 2013 blev en slags stagnering. En venteposition eller hvad man skal kalde det, men vi ser en generel stigning og har meget positive regnskabsforventninger. 2014 bliver væsentligt bedre end 2013, lover Søren Ravn Jensen.
Man har blandt andet ventet på, at bestemte investeringer skulle få grønt lys for kunderne. Man arbejder nu på en ordre fra en tysk oem på stumper til højhastighedstog, og man er involveret i flere spændende byggeprojekter.
Vækst flader ud
Hosta Industries i Hjallerup i Nordjylland, som også oplevede nedgang fra 2012 til 2013 er ligeledes optimister. Hosta leverer især bearbejdede plader til producenter af logistisk udstyr til blandt andet posthuse og lufthavne.
- Vi havde en krise på halvandet år, men den er stoppet. Siden har vi haft omsætningsfremgang på 30 procent, efterfulgt af 15 procent, og senest 10 procent. Nu flader det lidt ud, siger Søren Mosevang, som er teknisk direktør.
- Men vi forventer stadig vækst, og der er et marked for kunder, som vil holde produktionen hjemme i Danmark og som vægter den høje kvalitet og den hurtige leveringstid, som er svær at få i Asien.
Han ser et marked, hvor store serieproduktioner er henlagt til Asien, men hvor mindre serier har en niche i Danmark.
- Lad underleverandørerne tjene penge
Selv om 2013 bredt set blev et strengt år for underleverandørsegmentet, så ser Lars Blavnsfeldt en lys fremtid for branchen og for underleverandørernes levervilkår. Han mener, at underleverandører står stadig stærkere i styrkeforholdet til sine kunder.
- I stedet for underleverandører vil jeg langt hellere kalde mange af disse virksomheder for produktionspartnere. De har ikke længere samme rolle, som før, hvor de bare fik besked på at lave noget. I dag indgår de i tætte partnerskaber med oem’er. Man er ikke længere nær så sårbar, som man var i 90’erne, hvor man nærmest gik konkurs, lige så snart konjunkturerne ændrede sig. Hvis en stor oem havde det svært, var det bare underleverandøren, man sparkede til, siger Lars Blavnsfeldt.
Han mener, at der er i dag ligger så meget værdifuld viden hos underleverandørerne, der betyder, at man ikke kan tåle at se dem gå ned.
- De får lov til at tjene penge, for hvis de ikke tjente penge, så ville de ikke have råd til at investere i og udvikle ny teknologi. Det har bilindustrien vidst længe, siger han.
Ikke en ren skovl til at lave skovle
Og kommer med sit yndlingseksempel:
- Da man i USA overvejede at lave Ford og General Motors gå konkurs, så var det Toyota i USA, der sagde ’lukker de andre, så lukker vi også”. De sagde ikke, at det var rart, hvis konkurrenterne forsvandt. De sagde det modsatte. For Toyota er afhængige af at have samme leverandører, som Ford og GM.
Derfor er han også meget fortrøstningsfuld, når han tænker på fremtiden for Sjørring Maskinfabrik, som tog branchens værste klø under det rædselsfulde 2013.
- Når Sjørring leverer skovle til Volvo, så kan Volvo ikke vælge mellem 10 forskellige producenter, som konkurrerer på prisen. Der er ikke mange, der kan det, Sjørring kan, og Volvo kan ikke selv. De har behov for sådan en partner for at udvikle nye skovle, siger han.
Brancheanalysen, som Metal Supply har foretaget viser, at to tredjedele af de 18 aktører, der opgiver antal ansatte, skar i medarbejderstaben i 2013. Samlet faldt bruttofortjenesten med 9 procent fra 2012 til 2013, mens driftsresultatet faldt med 44 procent og nettoresultat altså med 70 procent.
2013 var et strengt år for underleverandører til vindmøller.
Det bekræftes af Jan Serup Hylleberg, administrerende direktør i brancheorganisationen Vindmølleindustrien, som repræsenterer energiselskaber, vindmølleproducenter og underleverandører.
- Det blev et rigtigt svært år for mange komponentleverandører, men det hører med til historieskrivningen, at 2013 endte med at gå bedre, end de fleste havde forventet, siger han til Metal Supply.
Årsagen er, at det globale marked tog et dyk. Ikke mindst det amerikanske og det spanske marked, som begge er store og hvor der var politiske grunde til, at efterspørgslen neddroslede.
Jan Serup Hylleberg forudser en stadig mere globaliseret vindbranche, hvor man skal forholde sig til stadig flere kunder og hvor man skal kunne operere i stadig flere dele af verden.
- Man behøver ikke selv at være til stede og producere i forskellige regioner og have egne faciliteter, men man skal i stigende grad indgå i samarbejdskonstellationer.
- Det blev et rigtigt svært år for mange komponentleverandører, men det hører med til historieskrivningen, at 2013 endte med at gå bedre, end de fleste havde forventet, siger han til Metal Supply.
Årsagen er, at det globale marked tog et dyk. Ikke mindst det amerikanske og det spanske marked, som begge er store og hvor der var politiske grunde til, at efterspørgslen neddroslede.
Jan Serup Hylleberg forudser en stadig mere globaliseret vindbranche, hvor man skal forholde sig til stadig flere kunder og hvor man skal kunne operere i stadig flere dele af verden.
- Man behøver ikke selv at være til stede og producere i forskellige regioner og have egne faciliteter, men man skal i stigende grad indgå i samarbejdskonstellationer.
Artiklen er en del af temaet Brancheanalyse.
