23948sdkhjf

Expedit oplever tilbageholdende marked

Inventarproducenten tror dog fortsat på sorte tal på bundlinjen i 2014.
Expedit har som forventet oplevet en stigende aktivitet i andet halvår, selv om aktivitetsniveauet fortsat er under niveauet for andet halvår 2013. Det oplyser inventarproducenten i en periodemeddelelse.

- Tilbageholdenhed hos forbrugerne betyder, at butikskæderne kæmper om et stagnerende marked, og er tilbageholdende med investeringerne. Omvendt kræver udviklingen i detailhandlen fortsat fornyelse hos kæderne, således at butikkerne hele tiden tiltrækker forbrugerne, og dermed skaber den størst mulige omsætning. Kunderne har mange projekter i gang til at forny butikkerne, men er stadig tilbageholdne omkring igangsætning af disse projekter, skriver Expedit.

Expedit understreger den hårde konkurrence på markedet med, at to af virksomhedens konkurrenter er gået konkurs i løbet af andet halvår. Heraf har man selv overtaget EM Retail Solutions AS, men man forventer kun, at det vil få en mindre effekt på 2014-regnskabet.

For 2014 som helhed forventes en omsætning på mere end 400 mio. kr. samt et positivt resultat.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109