Det sker: Temadag om kalibrering af virksomhedens måleudstyr

Hvorfor skal man blive ved med at styre vore måleudstyr og kalibrere dets metrologiske egenskaber?

Det skal man først og fremmest for at sikre målingernes sporbarhed til ”De internationale SI-enheder”. Udstyrets måletekniske egenskaber skal løbende kalibreres først og fremmest for at sikre, at kunder og leverandører ”taler samme sprog”, hvilket vil sige, at de benytter samme grundlag (sporbarhed) for målingerne. Man skal samtidig minimere risikoen for, at ukorrekte måleresultater giver anledning til forkerte beslutninger omkring godkendelse af produkternes egenskaber. Det betyder, at kendskabet til det benyttede måleudstyrs metrologiske egenskaber er nødvendig, for at kalibrerings- og måleusikkerheden efterfølgende kan bestemmes, og at sporbarheden dermed er dokumenteret.

Bemærk at en fastlæggelse af måleusikkerheden i forbindelse med kalibrering og måling er den vigtigste af flere forskellige forudsætninger for, at man kan dokumentere sporbarheden af sine målinger.

På grund af det bastante krav i DS/ ISO 9001 med den supplerende standard DS/ISO10012 med kravene til det måletekniske system har mange virksomheder valgt at outsource kalibreringsopgaverne til en eller flere eksterne samarbejdspartnere i stedt for selv at kalibrere.

Disse eksterne leverandører af kalibrering har naturligvis valgt at ”standardisere” kalibreringsopgaverne og godkendelseskravene ud fra udarbejdede kalibreringsinstruktioner for blandt andet at sikre en ensartet arbejdsgang og rapportering, således som DANAK kræver det. Det leverede certifikat er dokumentationen for resultatet af en kalibrering af en eller flere egenskaber på et måleudstyr. Har man derfor valgt at outsource kalibreringsopgaverne, så slipper man selv for at udarbejde instruktionerne. Men det leverede certifikat vil som regel være resultatet af den pakkeløsning, som den eksterne samarbejdspartner har på hylden. Det betyder, at man i mange tilfælde ikke kan bruge resultatet af kalibreringen, da det ikke er sikkert, at det leverede kalibreringscertifikat indeholder de oplysninger, som den aktuelle måleopgave kræver.

Den ansvarlige for virksomhedens måleteknik har en væsentlig opgave i proaktivt at sikre, at dataene fra kalibreringscertifikaterne bliver brugt aktivt – og ikke blot bliver arkiveret som passiv viden. Kalibreringsresultaterne skal som minimum sammenlignes med de af virksomheden fastsatte MPE-værdier (maksimale tilladelige afvigelser), før de kan tages i brug.

Temadagen er arrangeret af Foreningen for Værkstedsteknisk Metrologi og finder sted i forbindelse med foreningens generalforsamling onsdag den 28. januar på Hotel Sørup Herregård, Sørupvej 26, 4100 Ringsted.

Konferenceprogram
09.00: Registrering
09.30: Indledning og velkomst til temadagen, dirigent Jørgen Meinertz, Metrologic
09.40: Hvorfor kalibrerer vi?, Dan Petersen, Grundfos
10.20: Kaffepause
10.50: Hvad kræves der af et akkrediteret laboratorium?, Marianne Tambo Andersen, DANAK
11.30: Praktiske eksempler på kalibrering og kalibreringsusikkerhed
12.15: Frokost
13.15: Workshop – Gruppearbejde, behovsanalyse på kalibreringsinstruktioner
14.00: Audit på kalibreringslaboratoriet, Bent Østergaard
14.45: Kaffepause
15.15: Uddannelse af laboratoriepersonalet, Flemming Grønborg, Metal College Aalborg
16.00: Paneldiskussion om kalibrering
16.20: Afslutning på temadagen
16.30: FVM’s Generalforsamling

For tilmelding og priser se Foreningen for Værkstedsteknisk Metrologis hjemmeside . Tilmelding senest fredag den 23. januar.