23948sdkhjf

Hanstholm-smedje afværger sin undergang

Ce-mærkning kostede livstruende dyrt for nordvestjysk konstruktionsmager. Nu ser man lyset forude.
Med et minus på godt 1 mio. kr. blev der ved nytår rejst tung tvivl om, hvorvidt Hanstholm Smedie- og Maskinfabrik overhovedet ville overleve 2015. Virksomheden tjente året før et overskud af omtrent samme størrelse.

Men nu meddeler en tilfreds direktør, Poul Zohnesen, at der er indgået aftaler med nogle af de leverandører, som Hanstholm-smedjen skylder penge, og ordreindgangen lover godt for driften.

- Vi har opnået en fornuftig afklaring, så nu er stemningen positiv. Vi fortsætter med vores opkvalificering, og til sommer er vi klar til EXC4, siger han til Metal Supply.

CE-mærkning og retssag
Det var især kravet om CE-mærkning af bygningsstål, der trådte i kraft 1. juli 2014, der gav Hanstholm-smedjen ekstra omkostninger til efteruddannelse og certificeringer. Ifølge Poul Zohnesen blev det ”voldsomt dyrt” at gennemføre et program med EN 1090-certifikat, ISO/EN 3834-certifikat og opkvalificering af en mangeårig medarbejder til national svejsekoordinator.

En gammel tvist med en kunde gav også et tab på ½ mio. kr. til smedie- og maskinfabrikken - som især bygger stålkonstruktioner for større entreprenører på byggepladser i hele Danmark.

Med kompetence til EXC4 – den såkaldte udførelsesklasse 4 – vil Hanstholm Smedie- og Maskinfabrik fra næste sommer kunne svejse de mest sikkerhedskrævende bygningskonstruktioner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078