23948sdkhjf

Miljøministeren på besøg hos Wavin

Miljøminister Kirsten Brosbøl og repræsentanter fra Dansk Miljøteknologi besøgte i sidste uge rørproducenten Wavin i Hammel.
Overskriften for miljøministerens besøg var ”lovende miljøteknologier”, og da miljøministeren gæstede Wavin i Hammel var der innovativ vand- og afløbsteknologi på programmet.

Administrerende direktør Per Dollerup Mikkelsen introducerede miljøministeren for Wavins nyeste rørteknologi, Multilayer-røret.

– Vores nyeste rør er fremtidens rør; et innovativt multilayer-rør, som er udviklet med trelagsteknologi, der mindsker CO2-udslippet med hele 17 procent rent produktionsmæssigt. Samtidig har det nye multilayer-rør en lang levetid – samme lange levetid som Wavins traditionelle rør, hvilket er mindst 50 år, forklarede Per Dollerup Mikkelsen.

Innovation og projekter
– Udover at Wavin udvikler nye produkter, arbejder vi også med innovation, hvor vi blandt andet anvender eksisterende produkter i nye sammenhænge. Gode eksempler på det er ”Projekt Vand i byer”, et partnerskab for klimatilpasning og innovation, og ”Byer i Vandbalance”, et innovationskonsortium, der lægger vægt på reelle demonstrationsprojekter, fortalte produktchef Henning Nykjær Stabell.

– Det bliver interessant at følge disse projekter i fremtiden, kommenterede ministeren.

Et andet område, som optog ministeren under besøget, er danske arbejdspladser.

– Vi har rigtig mange faggrupper repræsenteret på fabrikken såsom smede, elektrikere og plast-
magere. I alt har vi 350 arbejdspladser, hvoraf de 250 er beskæftiget i vores produktion, fortalte fabrikschef Ole Bock.

Udbyttet af besøget
På spørgsmålet om, hvad ministeren havde fået ud af besøget hos Wavin, svarede Kirsten Brosbøl:

– Besøget hos Wavin har givet mig et godt billede af en østjysk virksomhed, hvor høje miljøkrav og miljøteknologi er foreneligt med vækst og udvikling. I dag har jeg fået en bekræftelse på, at de investeringer, som vi har foretaget, sætter fokus på innovation og afføder nye arbejdspladser.

Og ministeren tilføjede:

– Med mig hjem tager jeg også de reguleringsmæssige barrierer, jeg har hørt om i dag, og som jeg vil se, hvad jeg kan gøre ved.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109