Vestas napper ordre hinsidan
Vindmølleproducenten skal levere 33 MW til et projekt i det nordlige Sverige.
Der er tale om det andet projekt i Sverige, der gør brug af V126-vindmøller, som til dette projekt desuden vil blive udstyret med Vestas’ særlige de-icing system. Derudover indeholder ordren en 15-årig serviceaftale.
Vindmøllerne skal efter planen leveres fra andet kvartal 2016 og være klar til drift i tredje kvartal.
- Den nye V126-3.3 MW med de-icing system er et godt match til det nordiske klima og sikrer, at sitet er optimalt udstyret, siger Paul Stormoen, CEO for OX2 Wind.
Vestas har gennem tiderne leveret mere end 1.500 vindmøller med en kapacitet på mere end 2.400 MW til Sverige.