Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange
Se hvilke virksomheder med relation til metal- og maskinindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelsen eller på ledende poster i denne uge.
Erik Steen Jensen er med virkning fra 1. april 2015 blevet ansat som administrerende direktør hos Blaest i stedet for Carsten Skamris.
Blaest er testcenter for vindmøllevinger.
Læs mere: Vinge-testcenter får Vestas-mand som direktør
Danmarks Grønne Investeringsfond
Ditlev Engel er indtrådt som formand for Danmarks Grønne Investeringsfond. Samtidig er Hilde Kjelsberg, Jan Bach Jensen, Lars Pehrson og Ulla Röttger indtrådt i bestyrelsen.
Danmarks Grønne Investeringsfond skal fremme den grønne omstilling af samfundet ved at yde lån på rimelige vilkår til investeringer inden for for eksempel energibesparelser, vedvarende energianlæg og større ressourceeffektivitet.
Homatic Engineering A/S
Niels Juul er blevet ansat som teknisk chef hos Homatic Engineering A/S.
Homatic Engineering A/S er et udviklingshus som udfører kundespecifik udvikling af elektroniske apparater samt står for typetest og myndighedsgodkendelser.
Læs mere: Gammel kending styrker ledelsen hos Homatic Engineering
Kramp Group
Carsten Thygesen er indtrådt i direktionen hos Kramp. Samtidig er Steffen Schütze og Sybrand Brouwer udtrådt af direktionen, men begge fortsætter i selskabet (kilde: Jern & Maskinindustrien).
Kramp Group er leverandør af reservedele og tekniske services til landbrugssektoren.
L-tek A/S
Claus Røge Brandstrup er blevet ansat som økonomidirektør/CFO hos L-tek A/S.
L-tek A/S er totalleverandør af ydelser indenfor laserskæring og pladebearbejdning.
Læs mere: L-tek ansætter ny økonomichef
Roblon A/S
Hans Martin Kirkegaard og Nita Svendsen er indtrådt som medarbejdervalgte medlemmer af bestyrelsen hos Roblon A/S.
Roblon A/S består af to forretningsenheder: Roblon Industri og Roblon Lighting, der henholdsvis laver fiber-baserede produkter og maskiner og belysningsløsninger baseret på fiberoptik og LED-teknologi.
Scandinavian Brake Systems A/S
Jan Børge Pedersen er indtrådt som medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen hos Scandinavian Brake Systems A/S i stedet for Anders Bach.
Scandinavian Brake Systems A/S udvikler, producerer og distribuerer bremsedele og relaterede sliddele til biler og motorcykler.