23948sdkhjf

Fra maskinfabrik til formandsstol

Fleming Lund Frederiksen blev i weekenden valgt som ny formand for DS Håndværk & Industri.
Han ejer og driver virksomheden Svend Frederiksen Maskinfabrik A/S i Ringe på Midtfyn. Virksomheden, der har 15 medarbejdere, er underleverandør inden for jern- og metalindustrien og fremstiller kundespecifikke svejste stålkonstruktioner, profiler, beslag, komponenter og maskindele.

Fleming Lund Frederiksen glæder sig til arbejdet i DS Håndværk & Industri.

"Vi har mange spændende opgaver foran os. Især arbejdet med vore politikker og mærkesager ligger mig meget på sinde. Vi skal i den kommende tid bruge endnu flere kræfter på at diskutere de politiske vilkår og rammebetingelser, vores medlemsvirksomheder arbejder under. Set fra min stol skal vi især sætte ind i forhold til arbejdsmarkeds- og erhvervspolitik og så naturligvis på uddannelsesområdet. Her skal vi markere os klart og tydeligt, sætte dagsordenen og søge størst mulig indflydelse. Vi skal blive endnu bedre til at markedsføre vore synspunkter over for omverdenen. Vi skal fortælle vores politikere, at hvis de ønsker danske arbejdspladser med ordnede forhold, rimelige lønninger, godt og sikkert arbejdsmiljø – virksomheder, der udviser social ansvarlighed og påtager sig opgaven med at uddanne de unge mennesker, så er de også nødt til at give os nogle ordentlige rammer at drive virksomhed under", siger han.

Fleming Lund Frederiksen afløser Jim Stjerne Hansen, som har været formand for DS Håndværk & Industri siden 2005.

Martin Frederiksen fra Riis ved Skanderborg, er ny næstformand i DS Håndværk & Industri. Han har virksomheden Reguvent, der bl.a. producerer ventilationssystemer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109