23948sdkhjf

EU-ledere filer for meget på energi-ambitioner

Debatindlæg af Dansk Energi, vicedirektør Anders Stouge.
Den pakke de 28 EU-landes stats- og regeringschefer, nu har handlet af om EU’s energi- og klimapolitik frem til 2030, sætter et lavere ambitionsniveau end den danske energisektor havde håbet på.

Der er ingen tvivl om, at aftalen har været svær politisk balancekunst, som ikke mindst den danske regering har gjort et stort stykke arbejde for at trække i den rigtige retning. Men trods det, at vi fik en aftale, så tipper det mod en skuffelse, som vi nu skal få det bedste ud af.

På den positive side er det godt, at EU-landene kan enes om et fælles mål for at reducere mindst 40 procent af CO2-udledningen. Det ser jeg som et acceptabelt afsæt for EU i de vigtige globale klimaforhandlinger, der venter i december i år og ikke mindst i Paris til næste år.

Aftalen indebærer, at EU skal skære mindst 40 procent CO2 i 2030, skal stile mod 27 procent vedvarende energi og skal have 27 procent højere energieffektivitet.

Dansk Energi havde håbet på et bindende mål om minimum 40 procent mindre udslip af CO2, et bindende mål for vedvarende energi på mindst 30 procent, og et bindende mål for en øget energieffektivitet, der er mere ambitiøst end 30 procent. i 2030. Indtil starten af ugen, indeholdt udkastet til aftaleteksten et mål om 30 procent forbedringer i energieffektivitet.

Det er lidt af en mavepuster, at man sænker målet for mere effektiv anvendelse af energien. Det indsnævrer ikke bare det danske potentiale for eksport af energieffektive løsninger, men også for ambitionen om, at EU skal være mere uafhængig af import af energi. Og også procentsatsen for vedvarende energi peger på, at det bliver næsten som business as usual.

Den danske eksport af energiteknologi slog i 2013 rekord med 67 mia. kr. – heraf er omtrent 10 mia. kr. energieffektive løsninger. Et skøn for, hvad forskellen på et 27 procent mål og et 30 procent mål for vedvarende energi betyder omtrent 5 mia. kr. i danske eksportindtægter årligt.

Ifølge EU-Kommissionens egne tal betyder de tre procentpoint lavere mål for energieffektivisering, at EU går glip af mulighed for at skære over 7,5 procent af gasimporten og 1 procent af gasprisen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078