23948sdkhjf

Vi har brug for hjælp fra kommunerne

Kommunerne kan gøre deres til at mindske administrativt bøvl og unødvendige afgifter, lyder det fra DI formand.
I Silkeborg alene er der forsvundet 1.561 industriarbejdspladser siden 2009, og de tabte arbejdspladser i industrien. Den udvikling skal vendes, og hvordan det skal ske, skal man i morgen drøfte på DI Silkeborgs Erhvervstræf.

"Hvis vi skal bevare og udvikle vores velfærd frem for at afvikle den, er der brug for, at vi styrker virksomhedernes konkurrenceevne. Vi skal blive mere produktive, så vi nemmere kan afsætte vores varer uden for landets grænser", siger formand for DI Silkeborg Peter Stampe.

Men der er også brug for hjælp fra kommunerne, som kan gøre deres til at mindske administrativt bøvl og unødvendige afgifter, fremhæver formanden.

"Virksomhederne og deres medarbejdere er med til at bidrage til samfundet via skatter og afgifter, og derfor er det afgørende at skabe arbejdspladser i det private", siger han.

Cheføkonom og vicedirektør Mads Lundby Hansen fra CEPOS indleder DI Silkeborgs erhvervstræf med tænketankens syn på, hvilken rolle erhvervslivet spiller for Danmarks vækst og velstand. Adm. direktør Kjeld Johannesen fra Danish Crown A/S vil fortælle om, hvordan han arbejder med produktivitet, og herefter er der debat med borgmestrene fra Silkeborg, Ikast-Brande og Skanderborg Kommuner om, hvordan man styrker erhvervslivet i Midtjylland.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078