Hannover kalder på de danske underleverandører
Når Hannover Messe løber af stabelen i tiden fra den 23. til 27. april 2012, er det atter med massiv dansk deltagelse. Blandt udstillerne fra Danmark finder man Olsen Metaltrykkeri A/S, der vil stå klar på en stor dansk fællesstand, arrangeret af den danske ambassade i Berlin i samarbejde med Danmarks Eksportråd.
Virksomheden hjælper kunderne, når der er behov for udviklingsarbejde, prototyper, produktionsmodning samt løbende produktion og meget andet.
Hermed spændes der over alt lige fra fremstilling af mindre serier til rådgivning i forbindelse med udflytning og automatiseret produktion.
Som noget nyt hjælper firmaet også gerne andre mindre virksomheder med at opbygge de systemer, som mange industrier kræver i dag.
På det seneste arbejdes der også med prototypefremstilling af laboratorieudstyr et område, der af virksomheden beskrives som relativt konjunktur-ufølsomt.
Klar til Tyskland
Administrerende direktør Stig Nalbandian har i år endnu en gang valgt at tage på Hannover Messe for at synliggøre de danske kompetencer og vinde yderligere fodfæste på det tyske marked:
- Den danske ambassade har en stor fællesstand, som vi bliver en del af. Hermed håber vi på en fin profilering, og vi ser det som en god mulighed for at komme i kontakt med det tyske marked, forklarer han til Jern og Maskinindustrien.
Det er således det femte år, at Olsen Metaltrykkeri er med på Hannover Messe.
- Mange danske, mindre virksomheder kan generere direkte til en højere eksport frem for gennem større virksomheder, fastslår Stig Nalbandian, der ser messer som en oplagt mulighed for SMVerne til at udforske og realisere deres eksportpotentiale.
- Danske dyder som fleksibilitet, høj kvalitet og hurtig, pålidelig levering er i høj kurs hos vores naboer, herunder i Tyskland og ligeledes i Sverige, fortsætter han.
Således er Olsen Metaltrykkeri også typisk på messen Elmia Subcontractor i Jönköping, Sverige.
- Vi forventer efter Hannover Messe at ansætte en sælger til opfølgning på arrangementet, afslutter en optimistisk Stig Nalbandian.
Fakta om Hannover Messe:
8 fagmesser i alt giver fin mulighed for at møde andre led i værdikæden
I 2011 var der 6500 udstillere, 65 lande var repræsenteret samt over 230.000 besøgende
Der er et meget professionelt publikum samt en høj procentdel af fagbesøgende
Messen giver mulighed for at møde både tyske, internationale og danske kunder.
Fakta om fællesstanden:
nyt og unikt design
2 stande på i alt 280m2
standen nyder stor interesse pga. størrelse og unikt design
assistance fra ambassademedarbejdere på standen
outsourcing af design, promovering og planlægning til ambassaden
information fra sektorekspert om markedet inden messen
mulighed for at møde kollegaer fra branchen
mulighed for at etablere sig på det tyske marked, som led i en større internationaliseringsstrategi.
Samarbejde mellem Eksportrådet og danske virksomheder:
FORDELE:
tilskud til SMVer
hjælper (primært) SMVer i gang på eksportmarkeder med markedstests, eksportstartpakker og FOCS
skaber vækst i Danmark gennem fremme af dansk eksport
har kendskab til det lokale (tyske) marked gennem lokalansatte og udsendte medarbejdere. Kan igennem dette netværk hjælpe danske virksomheder. Har stor lokal ekspertise!
mulighed for Key Account, Large Account eller for at benytte sig af ydelser ad hoc.
Fællesstanden: Den foreløbige liste:
Olsen Metaltrykkeri
Brdr. Jørgensen Components
CFT Tandhjul
Vagn Pedersen Værktøjsfabrik
IQ Metal
Metalpres Haarby
Danhill Plast
Rea Automatdrejning
LN-Unoco
Müggler
Trier Christensen Maskinfabrik
Steeltechnology
DFT-Presswork
Sintex