23948sdkhjf

Ordre udfordrer Fladders udviklingsafdeling

En producent af varmevekslere i USA har placeret en ordre hos Fladder Danmark A/S på en maskine til afgratning af store og tunge emner på op til 3,2 meters bredde og fem centimeters tykkelse. Emnerne produceres med flere tusinde huller, hvor kanterne skal afgrates og afrundes.
For at imødekomme kunden betød ordren en del ændringer og nyudvikling hos Fladder, som tidligere har udviklet og leveret maskiner, der skulle slibe emner på op til 3,5 meters højde, men der blev emnerne slebet i lodret position.

Denne nye maskine skal slibe emnerne liggende – dvs. med deres fulde vægt på transportplanet. Dette problem løses ved hjælp af en massiv forstærkning af transportsystemet, så emnerne bliver fremført af et transportbånd, der er understøttet af kraftige I-bjælker og drevet af ikke mindre end fire synkrone fremtræksmotorer.

For at afgratningen skal blive så effektiv som muligt i hele arbejdsbredden, har det været nødvendigt at forsyne maskinen med to synkront arbejdende "slibehoveder" mod normalt et. Samtidig er slibehovederne forsynet med en ny type spindel, der tillader virksomheden at montere større slibecylindre.

Ved en normal afgratning af tyndplader er en diameter på 300-350 mm normalt tilstrækkelig, men i dette tilfælde har det været nødvendig at udvikle endnu større slibecylindre, nemlig med diameter 450 mm.

En detalje, der skulle tages højde for, var at dimensioneringen af maskinen skulle tilpasses målene i en container, så transporten kunne gøres så ukompliceret som muligt. Derfor bliver maskinen produceret i 2 halvdele, der så monteres færdig hos kunden.

Det er en stor og spændende opgave vi har givet os i kast med, men vi er overbeviste om at løsningen er rigtig og vi ser det som en forberedelse til de fremtidige maskiner, som kunderne efterspørger.

Feks. har vi allerede produceret maskiner med arbejdsbredde op til to meter, der er maksimal pladebredde i øjeblikket.

Projektet er netop afsluttet og maskinen er på vej i sin container til kunden i USA, hvor vores afdeling i Atlanta så tager over med igangsætning og oplæring hos kunden.mola

.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.278