Konstruktionsprogram til udsugning
Alsident SYSTEM præsenterer nu et konstruktionsprogram på sin hjemmeside, som giver en unik mulighed for at anskueliggøre individuelle ønsker og krav til sugearm og tilbehør.
Firmaet er en af de førende producenter af udsugningsarme, som afsættes over hele verden. Udsugningsarmene fra producenten er tilpasset mange forskellige anvendelsesområder og bliver bl.a. brugt i laboratorier, i den farmaceutiske og kemiske industri, på hospitaler i forbindelse med laser arbejde og på skoler og universiteter. Til særligt følsomme områder bl.a. i elektronikindustrien er der udviklet særligt certificerede versioner i ledende materiale.
Med konstruktionsprogrammet kan brugeren indtegne og se sin installation i 2D ud fra den aktuelle rumindretning. Der kan opstilles en arbejdssituation med mennesker, stole, borde og skabe, og der kan tages højde for ønsker og krav til montageform, montagehøjde, rækkevidde og tilbehør.
Visualiseringen, som også vises i top-view, gør det nemt og hurtigt at overskue, om løsningen svarer til den enkeltes behov og på den måde er det nemt at sikre sig, at den helt rigtige løsning bliver valgt.
Samtidig er konstruktionsprogrammet også en stor hjælp til korrekt dimensionering af både sugearm og tilbehør i forhold til individuelle krav, og dimensioneringsprogrammet medvirker derfor til at undgå problemer med enten for korte eller for lange løsninger eller forkerte montagehøjder.mola
Yderligere information:
ALSIDENT SYSTEM A/S
8696 5000