23948sdkhjf

Fødevareindustrien får bakteriedræber

Bakteriedræbende belægninger på for eksempel håndtag, greb og maskiner skal minimere bakterier i sundhedssektoren og fødevareindustrien. Industrien og forskerne skal gå sammen for at udvikle nye måder til bekæmpelsen af mikroorganismer som virus og bakterier.
Forurening fra mikroorganismer er et stigende problem i sundhedsvæsenet, fødevareindustrien og biotek-industrien. Mange af problemerne stammer fra utilstrækkelig rengøring. Blandt andet på grund af overflader, som er svære at gøre rene – både fordi de er vanskelige at komme til, men også fordi der er anvendt forkerte materialer, eller fordi de er behandlet forkert.

- En af løsningerne kan være, at påføre belægninger, som dræber bakterierne. Populært sagt kan man sige, at belægningerne griller bakterierne ihjel. De antibakterielle belægninger kan gøre stor nytte, siger centerchef, PhD, Lars Pleth Nielsen fra Teknologisk Institut.

På instituttet eksperimenterer de med belægninger af for eksempel titaniumdioxid, som dampes på de udsatte overflader i et plasmakammer. Når den nye belægning efterfølgende får ultraviolet lys, skabes der en fotokatalytisk proces, som dræber mikroorganismerne og fjerner organisk materiale. Effekten på for eksempel E Coli bakterier er, at 99 % af bakterierne dræbes.

- Men for at komme et skridt videre, skal vi have skabt et forum, hvor fabrikanter, forskere, sundhedspersonale og myndighederne kan byde ind med ønsker til prototyper og ikke mindst erfaringer, siger Lars Pleth Nielsen fra Teknologisk Institut.

Initiativet bliver hilst velkommen at Rådet for Bedre Hygiejne.

- Smittespredning via hænder og kontaktflader spiller en afgørende rolle i mange typer infektioner både i fødevareindustri, sundhedsvæsen og samfund som helhed. Rengøringsvenligt design og materialer samt Implementering af målrettede hygiejneforanstaltninger er helt nødvendigt og vi skal hele tiden se på om der er noget, der kan gøres bedre. Bakteriedræbende belægninger har interessante perspektiver. Men det er samtidig vigtigt, at man har styr på risikoen for bivirkninger, og effektivitetens afhængighed af forskellige brugsscenarier, siger Susanne Knøchel, der til daglig er professor ved Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet.

Teknologisk Institut er 24. til 25. april vært ved en konference, hvor blandt andet eksperter i mikrobiologi og belægningsteknologi Danmark og udlandet vil deltage.

Det fulde program kan ses på http://www.atv-semapp.dk/arr2012/120424_...
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096