23948sdkhjf

Trækfast ledhoved minimerer behovet for vedligehold

Producenten Igus er klar med et ledhoved, der beskrives som 50 procent mere trækfast end konventionelle ledhoveder. Det skyldes ikke mindst en robust metalforstærkning.
Kunststof-ledhoveder i serien E/K fra Igus GmbH’s igubal-program kører i tørdrift og betegnes derfor som vedligeholdelsesfrie.

De lette og yderst solide komponenter beskrives endvidere af producenten som korrosionsfrie og kemikaliebestandige samt uimodtagelige for snavs, støv og fnug.

Ledhovederne udligner desuden flugtningsfejl og kantbelastninger, forlyder det fra den tyske producent.

Virksomheden har til serien E alternativt udviklet et særligt igubal-ledhoved ved navn EBRM-16 V med metallisk inlay.

Midterfyldningen består af en stanset stålplade, der giver mulighed for 50 procent større trækbelastning i sammenligning med kunststofversionen.

Øget trækbelastning

Dermed kommer igubal-lejeelementerne mere og mere til at ligne ståldele, men er i modsætning til disse vedligeholdelsesfrie og betydeligt billigere, oplyser lejespecialisten Igus.

Det nye ledhoved med metalforstærkning skaber mulighed for at øge den maksimale trækbelastning fra 10.000 til 15.000 N.

Det nye ledhoved kan anvendes til alle opgaver, hvor specialstål og stor belastning indgår, som for eksempel udvendige stangsystemer og bomme, solaranlæg og facader, pneumatik, drev og maskinbygning i al almindelighed. jph
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125