Blue Water Shipping lander ordre til olie-gasprojekt
Transportvirksomheden i Esbjeg har netop indgået omfattende logistikaftale i Kina og Brasilien i forbindelse med konstruktionen af en FPSO flydende produktions- og oplagringsfartøj til olie- og gassektoren.
Blue Water Shippings kunde er SBM Offhore, som er blandt verdens ledende aktører inden for konstruktion, produktion, installation og drift af FPSOer. Virksomheden, der driver en flåde af over 20 af disse specielle og meget kostbare enheder, opererer over hele verden og har 6.000 ansatte. Blue Water Shipping samarbejder i forvejen med SBM Offshore, og baggrunden for den nye aftale er det velfungerende samspil mellem de to firmaer.
- Gennem vores tidligere projekter har vi opbygget et godt samarbejde med SBM Offshore, hvor Blue Water Shippings ekspertise med transport og logistik inden for olie- og gasindustrien har været en afgørende faktor for et velgennemført projekt, siger Thomas Bek, global manager Oil & Gas hos Blue Water Shipping.
Han har været involveret i kontraktforhandlingen og vurderer, at der er et par primære årsager til, at Blue Water Shipping blev foretrukket til at løse opgaven i forbindelse med "Cidade de Ilhabela".
"Blue Water tilbyder stor leveringssikkerhed, og med vores integrerede IT-systemer leverer vi en unik service, som kommer vores kunder til stor gavn. Samtidig har vi et stærkt setup i Brasilien med lokal tilstedeværelse og omfattende ekspetise inden for olie- og gasbranchen", siger Thomas Bek.
Opgaven omfatter flere tusind forsendelser og involverer Blue Water-kontorer i blandt andet Rio de Janeiro, Shanghai, Singapore, Esbjerg, Rotterdam, Aberdeen og Houston. Første del af opgaven foregår i Kina, hvor tankskibet gennemgår de første basale ændringer. Herefter sejles skibet til SBMs værft i Brasilien, hvor den sidste den af ombygningen finder sted. Ombygningen forventes at være færdig i 2014, hvor den samlede pris for "Cidade de Ilhabela" vil være omkring 3,5 mia EUR.
Blue Water Shipping har stor erfaring med og kompetencer inden for olie- og gasprojekter i hele verden - i Brasilien er firmaet lige nu involveret i projekter for blandt andre SBM Offshore, McDermott, Keppel Fels og Odfjell Drilling.
mola