Grønne overskudsgivende løsninger
Schneider Electric byder på årets El & Teknik-messe indenfor i en verden af grønne løsninger besøgende kan møde virksomheden i hal B fra 8.-10. maj i Odense.
Energiforlig, energioptimering, EU-direktiv , nye regler og regulativer, der er nødvendige for at nå ambitiøse politiske mål handler ikke kun om at redde kloden og gøre noget godt for miljøet. Det handler primært om at spare penge og få mest muligt ud af den energi, vi bruger.
Derfor tager virksomheden på messen udgangspunkt i de hverdagssituationer og -udfordringer, som de danske fagfolk i byggebranchen møder, og foreslår løsninger, der vil bidrage til bundlinjen og samtidig forbedre indeklima, sikkerhed, komfort og ikke mindst det grønne image.
- Vores hal på El & Teknik 2012 tager udgangspunkt i nogle af de tekniske udfordringer, vi har fået at arbejde med idet, de danske politikere har sat sig nogle ambitiøse klimamål. Mål der bliver helt afgørende for, at vi i fremtiden kommer til at kunne agere frit og uafhængigt. Selvom udfordringerne er ens på overliggeren, er de meget forskellige alt efter hvilken baggrund og incitament, man har til at ville energioptimere, siger Ole Sander, der er adm. direktør og country president for Schneider Electric.
- Når man træder ind i vores stand på messen, træder man ind i en verden af løsninger, der er direkte målrettet de forskellige kunder, som vi er vant til at betjene. Man starter på et højt niveau både klima og visionsmæssigt, hvor fremtidsudfordringer og visioner som smart grid og centrale overvågningsenheder faktisk allerede kan italesættes og vises frem.
Selv om man på messen ikke kan tage et færdigt skræddersyet smart grid med hjem kan man opleve et interessant bud på delelementer, og se hvorfor varierende elpriser, intelligente huse og systemer til visualisering og overvågning af energiforbrug bliver afgørende faktorer for at få det samlede fremtids-elnet til at spille.mola
Schneider Electric
Hal B, stand B2005