23948sdkhjf

Vindmølleindustrien trækker stort læs

Den danske vindmølleindustri bidrager stort til Danmarks bruttonationalprodukt (BNP). Det viser en dugfrisk rapport fra Deloitte. Tallene glæder Vindmølleindustriens direktør, Jan Hylleberg.
Vindmølleindustriens samlede bidrag til samfundskagen i 2010 løb op i 17 mia. kr. Oveni i det beløb kommer et indirekte bidrag til BNP på over 7 milliarder. Det skyldes, at den store aktivitet i vindmølleindustrien smitter positivt af på andre brancher – eksempelvis transportbranchen. Det viser en ny rapport fra Deloitte, som glæder Vindmølleindustrien.

- Det er et stærkt bidrag til det danske samfund. Det svarer faktisk til en stor vækstpakke. Det viser, at vindmølleindustrien ikke bare er god for klimaet, den gavner også samfundsøkonomien, påpeger Vindmølleindustriens direktør, Jan Hylleberg.

- For hver krone, der omsættes i vindmølleindustrien, genereres der lidt over 40 øre i andre sektorer i Danmark, uddyber han.

Det fremgår også af rapporten, at industrien i Danmark har skabt over 25.000 arbejdspladser.mola
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.072