Håndværkerne valfarter til skrotpladserne
Hos Stena Recycling på Amager oplever filialchef Finn Rasmussen, hvordan håndværkerne i stigende grad kommer på skrotpladsen, frem for at benytte de kommunale ordninger, der koster håndværkerne penge.
Alle typer jern- og metalskrot
Siden 1939, hvor Stena blev grundlagt, har virksomheden indsamlet, forfinet og genvundet alle typer af jern- og metalskrot.
Det indsamlede jern- og metalskrot kommer til koncernens fragmenteringsanlæg, hvor det kontrolleres, sorteres og bearbejdes, således at det kan opfylde stål- og metalværkernes kvalitets- og indkøbskrav.
Derefter forberedes materialet til levering til virksomhedens kunder.
Værkerne får en kvalitetssikret råvare til fremstilling af nye produkter, der derefter får et nyt liv.
Al håndtering foregår på Stena Recyclings miljøgodkendte og certificerede anlæg.
Koncernen stræber efter at genvinde så meget som muligt af affaldet.
Minimerer CO2-udslippet
Genvinding af 1 ton jern sparer over 1 ton CO2-udslip, oplyser Stena Recycling.
Aluminium er fortræffeligt at genvinde, da det er energikrævende at fremstille.
Genvindingen sparer 95 procent af energien sammenlignet med at fremstille aluminium af nye materialer fra miner.
- På farligt affald har vi en filial liggende både i Brøndby og i Vissenbjerg på Fyn. Det er en væsentlig, god forretning for Stena Recycling. Jeg tror, at det bliver endnu bedre i fremtiden. Vi udbygger også vores markedsandele på alt andet affald vi er ligeledes stærke inden for pap og papir og øvrigt affald.
Der er nogle gode fremtidsperspektiver, pointerer Finn Rasmussen og henviser bl.a. til virksomhedens plads til øvrigt affald i Horsens.
Fakta om Stena Recycling
Stena Recycling indgår i den del af Stena Metal koncernen, der udfører genvindingsvirksomhed på fem geografiske markeder, og er samlet i et selskab under navnet Stena Recycling.
Stena Recycling har et stort netværk af filialer inden for genvinding af returpapir, pap, jern, metal, miljøfarligt affald og elektronikaffald.
Samlet i koncernen er der mere end 250 filialer/anlæg i Norge, Danmark, Sverige, Finland og Polen, hvor affald fra hele samfundet forfines til nye råvarer.