23948sdkhjf

Drej og fræs på tid ved DM i Skills

DM i Skills bød også på en konkurrence for industritekniker-elever, hvor tre mand viste deres færdigheder inden for drejning og fræsning. Jern og Maskinindustrien fik en fagsnak med én af supporterne til de unge mennesker.
Flextek A/S havde sørget for en passende maskinpark til industritekniker-elevernes dyst ved DM i Skills 2012 i Odense Congress Center.

Således var der både en fræsemaskine (YCM MV106A) og en drejebænk (Okuma Space Turn LB3000 EX) til at få udført de forskellige opgaver.

I Odense havde de tre dygtige industritekniker-elever rig lejlighed til at vise - dels hvad de har lært igennem deres erhvervsskole og dels hvilken erfaring, de har fået i deres ansættelsesforhold.

Fremstilling af maskindele

Ved dette års Danmarksmesterskab skulle eleverne fremstille en maskindel på CNC-drejebænk og på CNC-fræsemaskine.

Resultatet af elevernes anstrengelser blev bedømt ud fra et pointsystem med vurdering af parametre som udseende, mål, overflade og størrelse.

Vi fik en kommentar fra fagskolelærer Jesper Mickelborg, Københavns Tekniske Skole, der var med som Region Øst deltager-support:

- Når konkurrencen er gået i gang, må vi ikke tale med deltagerne. På drejebænken har de halvanden time ved computeren, før de må gå til maskinen. Her skal deltagerne tegne emnet først og lægge værktøjsbaner på. Så har de fire timer til at lave opstilling, afvikling af programmet, rengøre maskinen og aflevere et færdigt produkt. På fræseren får de udleveret en partfil. Her har de kun en time ved computeren. Dernæst har de fire timer ved maskinen til opstilling, indkøring og afvikling, ligesom ved drejebænken, forklarede Jesper Mickelborg.

Brug af Mastercam

- Der er selvfølgelig indlagt nogle sværhedsgrader i opgaverne med vægt på tolerancer, og hvor de skal bruge Mastercam på den måde, at de skal tilføje nogle ekstra ting og finde nogle mål, der ikke er på tegningen. Grunden til, at vi bruger Mastercam, er at vi kører efter verdensmesterskabskriterierne, hvor Mastercam er hovedsponsor for industriteknikerne. Til forskel fra DM deltager man ved VM enten i fræsning eller drejning, pointerede han videre.

Teknisk support

- Flextek har været så venlig at sponsorere maskinerne. Samtidig har de på drejebænken stillet en supporter til rådighed. Tiden til eventuel maskinteknisk support trækkes naturligvis fra deltagernes tid, så de ikke bliver belastet af denne type problemer, afrundede Jesper Mickelborg.

Med 171,33 point ud af 200 mulige var det i øvrigt Frederik Bjerregaard Jensen, der tog førstepladsen for næsen af de to andre konkurrenter.

Frederik Bjerregaard Jensen er til daglig i lære som industritekniker (maskin) hos RM Spåntagning i hjembyen Rask Mølle og er elev på erhvervsskolen Learnmark Horsens. Ÿ
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097