Ildsjæl i vindbranchen får Landdistriktprisen 2012
Morten Basse Jensen løb med hæderen og landdistriktsprisen 2012. Ildsjælen, der har en væsentlig andel i vindmølle-netværket Djurs Wind Power, fik prisen for sit store arbejde med at skabe arbejdspladser på Djurs.
prisen gik til Morten Basse Jensen fra erhvervsnetværket Djurs Wind Power. Gennem de senere år har han arbejdet målrettet på at opbygge et netværk af lokale små og mellemstore virksomheder, der på forskellig vis kan servicere de store virksomheder, som er involveret i opførelsen af Anholt Havmøllepark.
I dag er mere end 25 lokale virksomheder og fire organisationer en del af Djurs Wind Power. 18 af de involverede virksomheder har sikret sig ordre til en værdi af mere end 150 mio. kr., og netværket anslår, at virksomhederne har skabt eller fastholdt op mod 200 arbejdspladser.
- Jeg var ikke sikker på, at det blev mig. Men jeg er utrolig beæret, glad og stolt over at have fået den første landdistriktspris. Er I klar over, at vi har vundet en erhvervsoscar, sagde Morten Basse Jensen, umiddelbart efter at have vundet prisen.
Vinderen blev præmieret med et kunsthåndværk af glaskunster Erna Møller.mola