KonsulentNet Syd for ny formand
Den 37-årige Jesper William Rybicki Ibsen er udpeget som ny formand for den syddanske konsulentsammenslutning, KonsulentNetSyd. Han afløser Henrik Andersen fra firmaet Job og Trivsel i Sønderborg.
eCo Solutions var et af de firmaer, som i 2004 var med til at grundlægge KonsulentNetSyd. Det skete for at samle de mindre konsulentfirmaer i en organisation, der er i stand til at gøre regionens virksomheder opmærksom på, at konsulentfirmaer også kan rekvireres lokalt og ikke nødvendigvis altid skal komme fra København og Aarhus. I dag tæller KonsulentNetSyd 12 større og mindre virksomheder med kontorer i hele regionen.
Samtidig med udpegningen af Jesper W.R. Ibsen som formand konstituerede bestyrelsen sig med næstformand Martin Larsen, Nordic Management i Haderslev, kasserer Finn Nordtorp fra Forretningsoptimering i Aabenraa, sekretær Per Birkelund fra KursusCentret Haderslev Handelsskole og Malene Lemann fra kommunikationsbureauet Damm & Lemann i Sønderborg.mola