23948sdkhjf

I leverer jo til tiden

Et ønske om at levere til tiden hver gang fik i 2008 Door System A/S til at iværksætte en proces omkring produktionsplanlægning, der skulle få styr på leveringstiderne. Virksomheden har i den mellemliggende periode tredoblet omsætningen med samme medarbejderstab.
I 2008 var situationen hos Door System A/S i Hasselager ved Århus, at ikke ret mange af virksomhedens kunder fik produkterne til aftalte tid, og det var selvfølgelig uholdbart, og det besluttede man sig for at gøre noget ved.

Virksomheden har specialiseret sig inden for produktion og salg af specielle køle-, fryse- og branddøre samt rulleporte til levnedsmiddel-, offshore- og skibsindustrien.

- Produktionen var blevet for stor og kompleks til at kunne overskue i hovedet og på papir. Derfor blev mange af emnerne håndbåret igennem produktionen. Masser af opstillinger blev taget op og ned med tidsspilde til følge, fortæller projektsælger Mads Borne.

- Vi er en virksomhed, der lever af hurtig levering. Det skal vi kunne, selv om vi leverer nicheprodukter og aldrig to ens porte. Har kunden haft indbrud eller en påkørsel af en port, er det vigtigt, at vi kan håndtere en hastesag. Virksomheden besluttede sig for at investere i planlægningsprogrammet Sim Planner. Efter at have implementeret det, fortsatte man med at binde hele virksomhedens IT sammen, så der i dag er sammenhæng helt fra kunden får et tilbud, til porten er monteret.

- I dag har vi et fuldt integreret system. Det betyder, at vi i 95 procent af tilfældene leverer til den aftalte tid. Vores kunder siger "I leverer jo til tiden". Det hørte man aldrig for et par år siden, siger Mads Borne.

- Samtidig er omsætningen tredoblet, siden projektet startede, men leveringstiderne og antallet af ansatte i virksomheden er det samme som i 2008.

IT greb om sig

Det var Gert Knudsen, der som daværende produktionschef fik til opgave at implementere Sim Planner i produktionen. I dag er han ansat hos Sim Planner, hvor han står klar til at hjælpe andre virksomheder med at implementere systemet.

Efter at Sim Planner var indkørt i løbet af 2009, valgte virksomheden at fortsætte med at binde hele virksomhedens IT-system sammen, Det har Gert Knudsen så brugt indtil 2012 på, samtidig med at han var produktionschef, hvorefter han blev ansat i det nye job.

- Jeg gjorde vel groft sagt mig selv arbejdsløs. I dag har alle i hele virksomheden overblik over, hvad der sker. Alle kan følge med i, hvor langt den enkelte port er kommet i produktionen, og ikke mindst så stoler alle på systemet. Det er ikke nødvendigt at spørge, forklarer Gert Knudsen.

- Det har været en kamp at komme dertil. Da jeg startede, var der ingen, der havde regnet på, hvor lang tid det tog at fremstille de forskellige døre og porte. Så alle ruter skulle lægges ind manuelt, og alle tider blev rettet til efter gennemsnit, når der kørte nye typer igennem produktionen. Man skal huske, at systemet ikke er bedre end de baggrundsdata, der bliver lagt ind, og hvilke regler der bliver opstillet i systemet.

Automatik hele vejen

Førhen var der meget dobbeltarbejde fra et tilbud blev givet, til en ordre var klar til produktionen. Det var det, virksomheden ønskede at gøre noget ved.

- I dag bliver alle de oplysninger, som sælgeren taster ind omkring produktet, givet automatisk videre i processen, og ordrerne udskrives automatisk på baggrund af disse ordrer. Det betyder, at alle de fejl og misforståelser, der kan ske gennem mennesker er elimineret. Det har betydet en langt større sikkerhed for, at det som kunden har ordret, er det der bliver, produceret, monteret og faktureret, fortæller Gert Knudsen. Virksomheden har også købt et servicemodul med til Sim Planner.

- Alle vores kunder kan selv gå ind på vores system og se deres porte, hvornår er der udført service på dem, hvilke reservedele er skiftet. Ja kort sagt hvad har omkostningerne på den enkelte port været.

- Det er også det system, vores montører bruger til at planlægge deres fremtidige opgaver ud fra. Førhen var det tit forvirring om, hvor de skulle hen næste dag, og var produkterne overhovedet klar. I dag kan alle se både. hvilke produkter montørerne skal have med, og montørerne kan omvendt se, om det er færdigt i produktionen. Derved undgår virksomheden mange misforståelser, mener Gert Knudsen.

Mads Borne var en af dem, der var skeptisk, da man begyndte på implementeringen.

- Jeg skal ærligt indrømme, at jeg var skeptisk over, om det var pengene værd. Man hører om så mange IT-projekter, der løber af sporet. Men dette her fungerer virkelig, og det bedste bevis er vel, at vi omsætter for tre gange så meget, som for fire år siden, med samme antal medarbejdere.Ÿ
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.567