Langhulsbor i hårdmetal
Sandvik Coromant lancerer næste generation inden for langhulsbor med CoroDrill 861, som leverer bedre stabilitet ved dybder op til 30xD.
Effektiv spånafgang er yderst vigtig ved langhulsboring. Opbygningen af varme og friktion på grund af de ophobede spåner kan påvirke både produktivitet og værktøjslevetid og endda i nogle tilfælde føre til brud på bor og træls stilstandstid. Sandvik Coromants CoroDrill 861 har fået en konsistent skærkantbehandling, der beskytter skærkanten mod for tidlig udflisning og afskalning. Dermed holder man omkostningen pr. hul på et minimum.
CoroDrill 861 kan i kraft af den innovative geometri fremstille nøjagtige huller til dybder på 12 til 30 x bordiameter uden hakken. Ved brug af en velegnet præcisionsspændeenhed er den opnåelige hultolerance H8-H9 i emnematerialer såsom stål, rustfrit stål, støbejern og ikke-jernholdige applikationsområder. Indvendige kølevæskehuller leverer kølemiddel direkte til borets spids selv ved store boredybder, hvilket yderligere er med til at sikre præcision og effektiv spånafgang. Ud over konventionel boring kan CoroDrill 861 også producere krydshuller og huller i vinklede flader. Således er dette bor særdeles velegnet til fremstilling af krumtapaksler, motorblokke og topstykker i bilindustrien.
Under en test hos en kunde leverede CoroDrill 861 med en 10,3 mm diameter fremragende resultater i forbindelse med en horisontal boreoperation i legeret stål. Ved boring til en dybde på 140 mm (15xD) opnåede værktøjet, i forhold til en konkurrents sammenlignelige bor, 60 procent højere produktivitet i løbet af en bearbejdningstid på 30 minutter. CoroDrill 861 demonstrerede med højere hastigheder og tilspændinger (fra 561 til 917 mm/min) en imponerende boret længde på 27,5 m sammenlignet med det konkurrerende bor, der gennemførte 16,8 m.mola
Yderligere information:
Sandvik Coromant
4346 5151