23948sdkhjf

Grundfos leverer miljøteknologi til kinesiske busser

Grundfos NoNOx A/S og den største kinesiske motorproducent Guangxi Yuchai Machinery Company Limited har indgået en millionaftale, som sikrer, at Grundfos skal levere virksomhedens urea doserings teknologi til ca. 500 busser som indsættes i Beijing i 2008
Vejen er banet for, at en stor del af de busser, der transporterer folk i Beijing, lever op til strenge krav til udstødningsgasser fra dieselmotorer. Grundfos bidrager dermed til at forbedre levevilkårene i millionbyen.

- Aftalen er meget betydningsfuld for både Grundfos og kinesiske Yuchai. Ordren er en klar indikation af, at miljøteknologi har et stort markedspotentiale i Kina. Det samlede marked for dieselmotorer i Kina er større end USA og Europa tilsammen, fortæller Morten Winther fra Grundfos NoNOx A/S.

To år før tid
Beijing indfører i 2008 Euro 4 emissions standarden for tunge dieselkøretøjer, hvilket er to år før tid i forhold til resten af Kina. Det betyder, at Guangxi Yuchai Machinery Company Limited, bliver den første kinesiske motorproducent, som efterlever Euro 4 emissionsgrænsen.

Chefen for Guangxi Yuchai Machinery Company Limited Euro 4 udviklingsprogram Dr. Li udtaler, at samarbejdet med Grundfos har givet Yuchai et teknologiforspring på markedet. Han forventer, at Yuchai, med dette initiativ, kan vise lovgiverne i Kina, at de Kinesiske virksomheder, baseret på europæisk teknologi og partnerskaber, har alle muligheder for at bidrage til reduktion af CO2 og NOx emission.

Perspektiver for fremtiden
Morten Winther, Sales and Business development manager, Grundfos NoNOx A/S betegner aftalen som særdeles vigtig for Grundfos’ fremtidige indsats i Kina og Asien generelt.

- Yuchai er set med vores optik den af de kinesiske motorproducenter, som er længst fremme i forskning og udvikling af næste generations motorteknologi. Denne aftale og fremtidige aftaler kan bidrage til, at Kina får løst en vigtig del af nationens NOx og CO2 problematik. Vores løsning udmærker sig desuden ved at reducere dieselforbruget med 4-6 % og deraf reduktionen i CO2. Derfor er vi stolte af at være blevet valgt som samarbejdspartner for projektleverancen til Beijing, konstaterer Morten Winther.

Kilde: Grundfos - http://www.grundfos.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11