23948sdkhjf

Kapitalindsprøjtning til nødstrømsanlæg

LeanEco får 7,5 mio. kr. i ny kapital fra Vækstfonden og andre investorer til lancering og videreudvikling af en helt ny generation af nødstrømsanlæg (UPS). Det potentielle marked for den særlige type nødstrømsanlæg er på 30-40 mia. kr.
Vækstfonden og en række øvrige investorer har netop investeret 7,5 mio. kr. i Kolding-virksomheden LeanEco ApS, som har udviklet en helt ny teknologi til at sikre strømforsyningen til vitale forretnings- og produktionssystemer. Nødstrømsanlæggene kaldes også UPS – Uninterruptible Power Supply. Med den nye kapital vil LeanEco lancere og videreudvikle deres teknologi.

- Mange it-systemer, såsom netbanker, offentlige websites og andre online services, som vi i dag er helt afhængige af, bliver stadig mere følsomme over for udsving i strømforsyningen. Det lægger et stort pres på leverandørerne, som kræver nødstrømsanlæg, som er billigere og lettere at skalere end dem, de fleste bruger i dag. Det hul i markedet kan vi udfylde fra slutningen af 2012, siger Henrik Raunkjær, adm. direktør og medejer i LeanEco.

- Vi skal bruge den nye kapital til at bringe vores teknologi på markedet og til videreudvikling. Udviklingen kører på højtryk, og derfor jagter vi for tiden nye udviklingsfolk til de produkter, som skal lanceres i 2013.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078