Vibrationsovervågning til hver enkelt maskine
FAG SmartCheck fra Schaeffler AG er en ny innovativ løsning til real-time-overvågning af maskiner og anlæg. Løsningen giver rigtig god økonomi i online overvågning af små redundante og ikke-reduntante enheder, som eksempelvis elektromotorer, pumper, kompressorer, ventilatorer og gearkasser.
Ved første blik ligner FAG SmartCheck en almindelig vibrationssensor. Men en FAG SmartCheck kan meget mere end et konventionelt online system til tilstandsovervågning. Trods de kompakte dimensioner på kun cirka 44 x 58 x 45 millimeter kan det intelligente system ikke blot måle standardparametre, som vibration og temperatur, men også andre driftsparametre som tryk og flow. Dette giver en bred vifte af informationer, som gør det muligt at vurdere maskintilstanden meget nøjagtigt. På denne måde optimeres processen, og LCC udgifterne holdes nede.
FAG SmartCheck kan anvendes som vibrationssensor på elektromotorer, pumper, kompressorer, ventilatorer og gearkasser. Det er let at installere FAG SmartCheck på den maskine, der skal overvåges. Ved leveringen er FAG SmartCheck klar til brug og kan foretage almindelige pålidelige overvågninger. Desuden er FAG SmartCheck forsynet med 20 foruddefinerede skabeloner med parametre til overvågning af for eksempel ubalance, opretningsfejl, lejer, ventilatorer og gear. Skabelonerne kan benyttes sammen med den indbyggede database over lejer, og en guide gør det let at tilpasse skabelonerne til specifikke overvågningsopgaver. På forespørgsel fås brugerspecifikke parameter-skabeloner.
Systemets alarmniveauer tilpasses automatisk takket være en patenteret selvlæringssekvens. Når først FAG SmartCheck er taget i brug, arbejder systemet selvstændigt. De relevante maskinparametre optages og gemmes regelmæssigt. På den måde opbygges der over tid en betragtelig samling historiske data. Brugeren kan logge på FAG SmartChecks webserver med en standard internetbrowser for at konfigurere systemet og få vist de seneste data i real-time. De lagrede data kan vises direkte via FAG SmartChecks Ethernet interface og analyseres ved hjælp af den medfølgende analysesoftware.
Den nye FAG SmartCheck kan udvides på mange forskellige måder. Sensorantallet og systemintegrationsgraden kan tilpasses individuelt. Er der behov for ekstra parametre til vibrationsanalysen, kan de lagrede data overføres til en kontrolenhed eller kontrolstation via TCP/IP eller en individuel RS 485 protokol. Det er desuden muligt - via en remote-forbindelse - at indlæse og analysere data fra andre lokationer.
Schaeffler tilbyder nye FAG SmartCheck brugere en grundig oplæring i brugen af systemet. Der er mulighed for begynderkurser og support i hele opstartsfasen, rådgivning i diagnosespørgsmål og skræddersyede servicekontrakter, der også inkluderer fjernovervågning. mola
Yderligere information:
Schaeffler Danmark ApS
8739 4462