23948sdkhjf

Dacapo Stainless får ny europæisk pladeleverandør

Italienske Marcegaglia bliver fremover leverandør for Dacapo Stainless. Der er tale om verdens største producent af rustfrie rør og Dacapos tætte samarbejdspartner siden selskabets start i 2003. Da svejste rør produceres af coils har Marcegaglia i kraft af sin størrelse været en af verdens største kunder på rustfrie coils.
Pladeproducenten valgte at bygge sit eget pladeværk med en årlig kapacitet på 500.000 tons rustfrie coils/plader. Da Marcegaglia hvert år sælger ca. 250.000 tons rør, er der en overkapacitet på ca. 250.000 tons, hvilket åbner mulighed for, at Marcegaglia kan træde ind på markedet for rustfrie coils og plader.

Pladeværket, der har været under opførelse i næsten tre år er nu færdigt, og produktionen er kørt ind.

Det 500 meter lange nye værk, der benytter sig af state of the art teknologi er unikt på mange punkter. Blandt andet er det det eneste værk i verden, hvor transformationen fra varmtvalset black coil til koldtvalset 2B coil sker i én ubrudt proces.

Det resulterer i en uhørt høj produktivitet og tilsvarende lave enhedsomkostninger. Hvor andre værker har 3 – 6 gange intern transport og håndtering, har Marcegaglias nye værk ingen. Det betyder blandet andet, at der 24 timer i døgnet befinder sig 1,3 kilometer plademateriale på vej igennem "maskinen" i forvandlingen fra varmt til koldt valset 2B coil eller plade.

Det giver Marcegalia en endnu stærkere position som rørleverandør. Fordi Marcegaglia sikrer sig billigt formateriale og fordi Marcegaglia selv kan kontrollere kvaliteten fra start til slut.

Med denne nye leverandør kan Dacapo spille en mere aktiv rolle på plademarkedet, idet virksomheden kan tilbyde kunderne en uhørt høj leveringsevne og kvalitet.mola
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.119