Linak åbner selskab i Rusland
Aktuatorproducenten Linak er for alvor klar til at prøve kræfter med det russiske marked og etablerer datterselskab i Moskva.
På det russiske marked sætter Linak fokus på hospitalssengen, som kan hæves og sænkes elektrisk.
Et andet argument for ekspansionen er, at den øgede levestandard i Rusland på sigt vil styrke Linaks muligheder inden for komfort og kontormøbler. En tredje årsag er, at Linak satser på vækst-firkløveret BRIK-landene Brasilien, Rusland, Indien og Kina og allerede er at finde i Brasilien og Kina med egne datterselskaber.
- Vi ser et stort og spændende marked i Rusland, hvor vi forventer at femdoble vores omsætning inden for de næste fem år, siger Per Rosenberg Andersen.mola