Indvandrere kan øge dansk eksport
Udenlandsk arbejdskraft udgør et stort uudnyttet potentiale for dansk erhvervsliv. Et nyt kandidatspeciale fra Aarhus Universitet, Business and Social Sciences viser, at en enkelt indvandrer kan skabe eksportværdi for 166.000 danske kroner
Resultaterne i specialet viser, at en stigning i antallet af indvandrere på ca. 12.000 individer vil medføre en øget eksport på over to milliarder danske kroner svarende til cirka 166.000 danske kroner pr. indvandrer. Eksportgevinsten kan realiseres ved at udnytte den øgede indvandring optimalt. Sammenhængen skyldes, at indvandrere besidder unikke kompetencer i forhold til deres hjemland, som kan være med til at nedsætte handelsbarriere og friktioner på eksportmarkederne.
- Der er et stort uudnyttet potentiale for danske virksomheder, som bare venter på at blive brugt. Ved at udnytte de ressourcer som vores immigranter har, vil virksomhederne komme ind på nye markeder langt nemmere, siger stud.cand.merc. i International Economic Consulting, Simon Weinberger.
Sammen med Samuel Michael Olsen står han bag kandidatafhandlingen: "Immigrants as Economic Integrators Evidence from Denmark". De to studerende forsvarede deres resultater til kandidateksamen onsdag den 28. marts. Her blev de belønnet med topkarakteren 12.jli