23948sdkhjf

Råvarekommentar: Kobber – Svag periode, stærke udsigter

Midt i den sæsonmæssigt svageste periode for efterspørgslen efter kobber har den finansielle krise føjet spot til skade. Prisen har over den seneste måned taget et knæk på 9 % og handles ultimo august i niveauet 7.200 dollars.
Inddiskonteringen af den finansielle usikkerhed har – i lighed med den seneste måneds lagerforøgelse
- først og fremmest effekt på de korte kontrakter. 27-måneder ude på kurven har kontrakten tabt mindre end halvdelen af, hvad tilfældet er for 3-måneders prisen over den sidste måned.

Kina: trækhest i superform
Sub-prime krise og finansiel tumult til trods fastholdes de positive udsigter for kobbermarkedet. Markedet er fortsat præget af et underskud, der i årets første fem måneder beløb sig til 300.000 tons (forøgelse af SRBlagrene i Kina vurderes at udgøre 150.000-200.000 tons heraf) – 294.000 tons højere end samme periode sidste år.

Der er grøde i efterspørgslen efter det røde metal, der i årets første fem måneder voksede 8,9 % i forhold til samme periode sidste år. Fundamentet er sundt med stærke vækstudsigter for markedets trækhest Kina, der med en forbrugsandel på over 20 % er den stærkeste spiller på det globale marked.

Det kinesiske kobberforbrug voksede fænomenale 37 % i årets første fem måneder. Nettoimporten steg 264 % til 760.000 tons. Selv når man tager højde for, at en vis lageropbygning er en del af billedet, illustrerer det, at der skal langt mere end den nuværende finansielle krise til at slå efterspørgslen knock-out.

USA på vej tilbage
I USA holder det svage boligmarked fortsat kobberefterspørgslen i stramme tøjler. Forbruget var i årets første fem måneder 3 % under sidste års niveau. Markedet er imidlertid godt i gang med at rejse sig fra kollapset i slutningen af 2006, hvor lagertræk og svag underliggende efterspørgsel sendte efterspørgslen i verdens anden største forbruger til tælling. Siden december er den amerikanske efterspørgsel vokset næsten 50 %.

Kilde: Jyske Bank - http://www.jyskebank.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079