23948sdkhjf

Et mekka for metalbearbejdning

Mens de sidste maskiner er ved at blive fragtet ud af Herning Messecenter efter HI Industri 2007, er tyskerne ved at skyde messesæsonen i gang. Mandag den 17. september slås dørene op til EMO Hannover, og igen i år ventes messen at samle alle betydende virksomheder inden for metalbearbejdning.
Også hos EMO messen kan mærke det økonomiske opsving, der glider henover Europa for øjeblikket. Igen i år bliver messen større og bedre, end man har set tidligere. Små 2.000 udstillere fra mere end 40 lande vil udfylde ca. 160.000 kvadratmeter messeareal med den sidste nye teknologi inden for metalbearbejdning.

EMO er størst
Når det gælder nyheder inden for produktionsteknologi, findes der ingen større end EMO. Her finder man alle de vigtigste producenter af værktøjer inden for maskin- og anlægsbyggeri, automobilindustrien, finmekanik, medicoteknik, værktøj, luft- og rumfart og naturligvis stål- og letmetalsindustrien.

I år vil der være særligt fokus på omstillelige værktøjsmaskiner, der gør produktionen mere fleksibel, ligesom udformning og monitorering af produkterne er højaktuelt, eftersom kravene til fx driftsøkonomi og komprimering stiger.

Danskere på EMO
Også danske virksomheder er at finde i Hannover – simpelthen ud fra den erkendelse, at dette er den vigtigste messe af sin slags i verden, og hvis man vil gøre sig gældende på det internationale maskin- og værktøjsmarked, så er man nødt til at være synlig på EMO. Sidste år drog mere end 2.000 danske fagpersoner da også til Hannover for at søge ny inspiration til fremtidens maskinindkøb.

I år finder man danske virksomheder som Unimerco, Stenhøj Hydraulik, Scantool, HM Machinery, Jakobsen Surface Grinders, Fladder og Belki på messen.

I alt forventer arrangørerne mere end 160.000 besøgende på messen, og af dem ventes ca. 35 % at komme fra udlandet.

Kilde: EMO Hannover - http://www.emo-hannover.de

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082