23948sdkhjf

En Zinsermaskine med Danmarks største skærebord

Hos Unisteel Brdr. Lund A/S ved Solrød Strand står en maskinpark, der både er moderne og alsidig. Som noget nyt kan man hos Unisteel få skåret emner på en Zinsermaskine med et skærebord på 6x16 meter.
Unisteel Brdr. Lund har mere end 60 års erfaring med flamme-, plasma- og vandskæring i stål og metaller.

Unisteel og maskinerne
Maskinparken i virksomheden er moderne, alsidig og altid up-to-date med den nyeste teknologi på området. Derfor har virksomheden nu investeret i en skæremaskine af mærket Zinser.

- Zinsermaskinen er med sit 6x16 meter store skærebord og seks brændere én af Danmarks største og er en væsentlig udvidelse af vores jernafdeling, siger Salgschef Niels Holst til Metal Supply.

Unisteels maskinpark rummer – udover Zinser'en – maskiner til skæring i både jern og rustfrit stål. Rustfrit stål kan skæres op til 150 mm og stål op til 500 mm i tykkelsen.

Unisteel og kunderne
Unisteel leverer komplettte løsninger til sine kunder, og på virksomhedens egen tegnestue kan de mange ansatte ved hjælp af den nyeste teknologi indenfor CAD/CAM og en online-forbindelse behandle de fleste tegningsformater samtidig med, at man bestræber sig på en så personlig og behovstilpasset betjening og rådgivning.

- Vores kunder indenfor jernsegmentet er som oftest traditionelle maskinfabrikker, skibsværfter og vindmøllefabrikker. Indenfor rustfri er det dog især fødevare- og medicinalindustrien, vi leverer til, fortæller Niels Holst, og fortsætter:

- Men vores kunder kan være stort set alle, der har behov for skæring i jern eller metal. Det spiller ingen rolle.

Unisteel & fremtiden
Niels Holst fortæller til Metal Supply, at Unisteel, som så mange andre i branchen, i de senere år, har oplevet en stigende efterspørgsel, og at man selvfølgelig har gjort sit til at følge med denne fremgang og imødegå efterspørgslen.

- Og her kommer den nye Zinser ind. Den skal sørge for, at Unisteel følger udviklingen og holder trit med kundernes ønsker og behov, slutter Niels Holst.

Læs mere på www.unisteel.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08