Højteknologifonden støtter flere små virksomheder
Mens det stadig er nordsjællandske og midtjyske virksomheder, der dominerer ansøgerbunken hos Højteknologifonden, så er det ikke længere kun de store virksomheder, der søger om støtten.
I december skal en ny portion penge uddeles fra Højteknologifonden, og tendensen er stadig klar blandt de 139 virksomheder, der har søgt midler til i alt 85 projekter – de små virksomheder har bidt sig fast i ansøgerfeltet.
Til gengæld er det stadig svært at skærpe interessen blandt virksomheder fra hele landet. 63 af de 139 virksomheder er fra hovedstadsregionen, mens 32 er fra Midtjylland og 24 fra Sydjylland. Nordjylland og Sjælland halter fortsat efter resten med blot 10 ansøgere hver.
I alt skal fonden uddele 80 mio. kr., og hvert projekt kan søge støtte på 2,5-15 mio. kr.
Kilde: Erhvervsbladet - http://www.erhvervsbladet.dk