23948sdkhjf

Købet af Repower koster Suzlon dyrt

Selv om regnskabet for andet kvartal viser stor fremgang hos indiske Suzlon, er der alligevel problemer at spore. Købet af konkurrenten Repower har kostet dyrt, og Suzlon vil nu sælge en underleverandør for at skaffe mere kapital.
Ifølge Børsen barsler Suzlon med et frasalg af gearproducenten Hansen Transmissions, som man købte for nylig. Salget skal ske gennem gradvist aktiesalg og en senere børsintroduktion. Salget er nødvendigt for det indiske selskab for at lukke det økonomiske hul på 9 mia. kr., som købet af tyske Repower medførte.

- Købet af Repower har drænet Suzlons finansielle muskel. Der er ingen tvivl om, at de er presset. Væksten er dyr for dem, vurderer, aktieanalytiker i Danske Bank, Henrik Breum, overfor Børsen.

Regnskabet for andet kvartal sendte ellers Suzlons aktiekurs op med 13,6 % på meldingerne om, at nettooverskuddet eksklusive Repower var steget med ca. 40 % til 470 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.076