Aasum Smedie ud af dødvande
Med det bedste resultat i fem år har containerproducenten Aasum Smedie atter sikret sig sorte tal på bundlinjen.
Virksomhedens ledelse anser resultatet som tilfredsstillende, og på trods af den turbulente situation på råvaremarkedet regner man også med et positivt resultat i indeværende regnskabsår.
Udover en omfattende produktion af containere beskæftiger Aasum Smedie sig også med fremstilling af jern- og stålkonstruktioner, klip og buk af plader, forskellige former for underleverandørarbejde samt overfladebehandling efter kundespecifikationer.
Kilde: Aasum Smedie