Årsregnskab matcher forventningerne
Af årsregnskabsmeddelelsen fra Svejsemaskinfabrikken Migatronic A/S fremgår det at, forventningerne til 2004 er blevet imødekommet.
Hovedpunkter for 2004
• Koncernresultat før skat blev 1,0 mio. kr. mod 1,3 mio. kr. i 2003, hvilket svarer til forventningerne til året.
• Koncernen realiserede et cash flow fra driften på 15,5 mio. kr.
• Salget af svejsemaskiner er gået frem.
• Salget af automatiseringsløsninger er gået tilbage i forhold til foregående år.
• Intet udbytte til aktionærerne, men forslag om nedskrivning af aktiekapitalen med 1.187.600 kr., svarende til 9% af aktiekapitalen.
Forventninger til 2005
• Migatronic forventer en omsætning i koncernen på omkring 300 mio. kr. og et resultat før skat i størrelsesordenen 6 - 10 mio. kr.
• Automatiseringsområdet vil få øget fokus, og der forventes fremgang inden for området.
• Der forventes en svag forbedring af markedsforholdene.
• Migatronic overgår med virkning fra 1. januar 2005 til regnskabsaflæggelse efter de internationale regnskabsstandarder. Overgangen til IFRS forventes ikke at give anledning til væsentlige ændringer i Migatronic koncernens opgørelse af resultat eller påvirke koncernens egenkapital i væsentlig grad.
Det trykte regnskab forventes at foreligge den 1. april 2005.
16. marts 2005
Kjeld Ranum Bestyrelsesformand
Peter Roed Adm. direktør
Kilde: Fondsbørsmeddelelse, Svejsemaskinefabrikken Migatronic A/S, 16. marts 2005.