Maskinen blev solgt på kun to dage
Det gik stærkt, da Lars Lynge fra maskinfabrikanten Index Traub satte en brugt maskine til salg på Markedspladsen. På kun to dage fandt maskinen en ny ejer.
Det kan Lars Lynge fra Index Traub også skrive under på. En torsdag lagde han en brugt maskine online, og allerede to dage senere havde han fundet en køber.
- Jeg var overrasket over, at det gik så hurtigt. Det er selvfølgelig også et sammenfald af et godt produkt og den rigtige pris, konstaterer Lars Lynge, og fortsætter:
- Hvis vi skulle have solgt maskinen andetsteds, ville vi have været nødt til at annoncere i avisen eller skabe mere fokus på det gennem salgskonsulenter. Så det har helt klart sparet os penge, at vi kunne bruge markedspladsen. Da der også var tale om en maskine til 400.000, skulle den helst heller ikke stå ubrugt for længe, før det ville blive nødvendigt at lave afskrivninger på den.
Næsten 500 læsninger
Det var blot anden gang, han forsøgte sig med markedspladsen, og begge gange oplevede han stor interesse fra Metal Supplys andre medlemmer.
- Der var i alt 86 inde og se den seneste annonce. Men første gang vi havde en maskine til salg på markedspladsen, havde vi næsten 500 læsninger. Så man kan sige, at det har været en succes både for os og Metal Supply. Vi valgte dog at sælge den første maskine gennem en anden kanal, slutter Lars Lynge.
Kilde: Index Traub - http://www.index-werke.de/itd/index.htm