23948sdkhjf

Dansk robotfabrik vinder på eksport

Hos robotfabrikken C&H System A/S i Næstved nyder man godt af andre virksomheders udflytning til lavtlønslande.
De mange danske og internationale virksomheder, der flytter produktionen til fjernøsten, ønsker nemlig ikke at gå på kompromis med kvaliteten på de nye fabrikkers automationsløsninger, og derfor mærker C&H System for øjeblikket særdeles høj efterspørgsel på eksportmarkederne. Det skriver Fyens Stiftstidende.

- Det er en global udvikling. De store virksomheder, som vi leverer til, har fabrikker i mange lande, og ønsker, at produktionen foregår ensartet og i høj kvalitet, uanset hvor fabrikken ligger. Det fører til en høj efterspørgsel hos os som leverandør af robotløsninger, udtaler John Thrane Nielsen, salgsdirektør hos C&H System til Fyens Stiftstidende.

I dag udgør eksport 95 % af omsætningen hos Næstved-virksomheden, der i 2006 mere end fordoblede omsætningen fra 25,2 mio. kr. til 56,2 mio. kr. I det seneste regnskabsår har C&H System kun leveret et enkelt anlæg til Danmark.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079