23948sdkhjf

InitiativPris til Roll-o-Matic

Dansk Industri Fyns InitiativPris 2007 går til Odense-virksomheden Roll-o-Matic A/S.
- Roll-o-Matic A/S har alle dage været to skridt foran udviklingen. De brugte brugerdreven innovation, før det blev et "buzz-word". De havde tæt kontakt til universitetsverdenen, før det blev udbredt i dansk erhvervsliv. Virksomheden forstår med andre ord at tænke anderledes og gribe de muligheder, der byder sig. Det vil DI Fyn hermed kvittere for, siger formand for DI Fyn, Clas N. Andersen.

Roll-o-Matic leverer maskiner til plasticposeproduktion. Anlæggene kan producere 1.200 poser i minuttet hver. 98 % af Roll-o-Matics salg går til eksport.

- Roll-o-Matic A/S forstår i den grad at udnytte globaliseringens muligheder. I 50 lande står der i alt 1.500 af Roll-o-Matic A/S' anlæg. Det er imponerende, at en virksomhed med 50 ansatte er repræsenteret på så mange markeder. De resultater kan tilskrives virksomhedens evne til at lave ny viden og omsætte den i brugbare løsninger, siger Clas N. Andersen.

- Roll-o-Matic A/S tør satse stort. De har de seneste fem år brugt tid og ressourcer på at udvikle nye t-shirt-poser, der har ekstra stor styrke. De første tre prototypeanlæg er allerede ved at blive leveret. Det vidner om, at Roll-o-Matic A/S ser muligheder. Det gør dem til et innovationsflagskib, der kan inspirere os alle, siger Clas N. Andersen.

Ved overrækkelsen vil borgmester Jan Boye være til stede. I den forbindelse vil han holde en tale til virksomheden.

Kilde: Dansk Industri - http://www.di.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095