Ballistisk beskyttelse skaber job
Et skærpet internationalt terrorberedskab kombineret med krigen i Irak skaber beskæftigelse i Danmark. Således har Roulunds Tech A/S udsigt til en kraftig omsætningsfremgang.
- Med det aktuelle trusselsbillede i verden udvikler hele markedet for ballistisk beskyttelse sig meget interessant, og jeg bliver ikke overrasket, hvis vi på toplinjen får noget der ligner en fordobling af aktiviteten i år, siger Søren Viby, direktør i Roulunds Tech, til Fyens Stiftstidende.