Pressemeddelelse fra V. Løwener A/S
I en pressemeddelelse beretter V. Løwener om, at det svenske firma QPC (Quality Powder Coating) er den første produktionsvirksomhed, som har taget Henkels nye produkt Bonderite NT i brug.
Sidste år vurderede den svenske virksomhed Quality Powder Coating QPC AB i Nässjö, at det var på tide at investere i yderligere produktudvikling og -forbedring. Dermed er virksomheden først på markedet med den nye revolutionerende teknik Nanoceramic fra Henkel Technologies. Henkel Technologies’ produkter leveres i Danmark af V. Løwener. Produktet Bonderite NT, som bygger på Nanoceramic-teknikken, kunne ses på Overfladedage 2005, der løb af stablen i dagene d. 6.-7. april i Odense Congress Center.
En lang række aflange stålprofilrør strækker sig langs den 300 meter lange conveyor som et guldstakit, som hænger lidt for højt over jorden. Stakittet er rammen om et velordnet foretagende med et godt og sammentømret team på 16 medarbejdere, som byder besøgende velkommen ved indgangen – med det rappe logo QPC – Quality Powder Coatings. Firmaet er stolt over den lave udskiftning på personaleområdet.
Allerede sidste efterår blev administrerende direktør i QPC, Roger Fröjdh, klar over, at det var på tide at højne kvaliteten af produkterne yderligere og undersøgte derfor markedet for at finde en bedre forbehandlingsproces. Roger Fröjdh blev i den forbindelse indbudt til et seminar af Håkan Karlsson på MetallChemie, som er Henkel Technologies’ servicepartner i Sverige, og Rogers interesse for den nye teknik blev vakt. QPC er pulvermaling udført af underleverandører og specielt velegnet i forbindelse med avanceret maleteknik, hvor kundernes krav er meget høje.
”Vores kunder kræver nøjagtige leveringstider, og det er derfor nødvendigt med et stort personalemæssigt engagement og en sikker arbejdsproces,” siger Roger. Emnerne blev tidligere forbehandlet i et konventionelt jernfosfateringsanlæg. Efter overgangen til den nye metode bliver emnerne behandlet med Henkels nye Bonderite NT, som er en ny proces – enkel og ukompliceret, men højkvalitativ og med et langt bedre resultat.
Processen bygger på en revolutionerende teknik, som hedder Nanoceramic. I stedet for et udvendigt lag af jernfosfat coater man nu emnerne med et amorft keramisk lag med større holdbarhed og af bedre kvalitet. Nanoceramic er et alternativ til konventionel jernfosfatering. Teknikken betyder højere kvalitet for kunden samt en enkel og stabil proces til beskyttelse med høj og ensartet kvalitet.
Den gyldne overflade kategoriserer ståldetaljer, som er forbehandlet med Bonderite NT.Marcus Gustavsson er produktions- og kvalitetsansvarlig for produktanalyserne. Han kontrollerer parametre som f.eks. pH-værdi og alkali i forbindelse med affedtningen, konduktivitet i skylningerne, fotometrisk bestemmelse af cirkoniumkoncentrationen samt pH-værdien i konversionen. Forbehandlingen ses tydeligt på stål, da den giver et guldfarvet lag. Processen består af seks trin: Affedtning, tre skylninger, Bonderite NT og en sidste DI-skylning. Affedtningen sker alkalisk og Marcus Gustavsson har oplevet et væsentligt renere materiale, som kommer til forbehandlingen takket være den nye og mere effektive affedtning. Herefter passerer emnerne gennem en række tørreovne, hvorefter de kommer ind i pulverapplikationsprocessen. Også her er der planer om snarlige nye investeringer i selvrensende plasticbokse.
Med Bonderite NT mener QPC at kunne udvide sin kundekreds, der i dag består af ca. 70. ”Dette er et vigtigt skridt for at kunne ekspandere,” siger Roger Fröjdh. ”Vi er i dag én af de få, som kan håndtere lange emner på op til syv meter. Vi er et lille foretagende, men driver det på en stor måde,” siger han. ”Vi er vant til at være med vores kunder allerede i projekteringsfasen, og løsningsforslagene opstår i samarbejde med kunderne. Kunder som f.eks. Stiga, BT og IKEA overlader trygt deres produkter til lakering hos QPC,” slutter Roger Fröjdh.
”Investeringerne” i den nye teknik er blot gået ud på at indkøbe en doseringspumpe, som er installeret i SCS-linien. Skiftet til Bonderite NT forløb smidigt. Stefan Nyckel og Krister Agerlöv fra Henkel var med under opstarten, og efter en kort teknisk uddannelse kunne linien køres i fuld drift.
Nässjö Erhvervsråd er den drivende kraft, der tilskynder til iværksætterånd, og man var i Erhvervsrådet meget opsat på at få QPC til at åbne sin virksomhed i starten af 1999. Foreningen arrangerer også temamøder for sine virksomheder, og interessen er stor. Et deltagerantal på 150 er ikke usædvanligt. Med firmaer som Rusta, Jysk og Schenker er Nässjö blevet til lidt af et logistikcenter og fremtiden tegner lys.