Lindø strejker efter sexchikanesag
En sag om mulig sexchikane fik i går 1.000 ansatte på Lindøværftet til at gå hjem i protest mod ledelsens håndtering af sagen.
Medarbejderne på værftet er så fortørnede over, at arbejdslederen ikke er blevet bortvist, mens sagen løber, at de torsdag valgte at gå hjem i protest. Mere end 800 medarbejdere stemte for, at strejken skulle gennemføres.
Kvindens fagforening, Malernes Fagforbund, har indsendt en mæglingsbegæring til et møde i januar.