23948sdkhjf

Mærsk svinger sparekniven

Der skal atter styr på indtjeningen i Maersk Line og derfor offentliggjorde koncernen i går en omfattende strategiplan, der kommer til at koste 2.000-3.000 arbejdspladser.
Målet er igen at gøre containerforretningen lønsom, og derfor har Maersk Line valgt at forenkle organisationen og nedbringe omkostningerne. Derfor reducerer Maersk Line efter planen antallet af stillinger med 2.000-3.000 på globalt plan ud af de nuværende 25.000.

Som hovedelement vil koncernens regionale organisationer komme til af bestå af mindre teams, og beslutningerne vil fremover blive taget ude i landene, tæt på kunderne. Derudover vil et process exellence-projekt mindske bureaukrati og strømline processer - til fordel for både kunder og intern effektivitet.

For at Maersk Line kan koncentrere sig om sin kerneforretning, containertransport, udskilles landbaserede container-services (transport med lastbil, tog samt stevedoring m.m.) og logistikaktiviteter (Maersk Logistics og Damco) fra Maersk Line. Maersk Lines geografiske struktur vil ligeledes blive nedbragt fra 14 til 11 regioner for yderligere at forenkle den globale organisation.

- Maersk Line har stærke ambitioner om at styrke sin ledende position i markedet og om at vende tilbage til langsigtet lønsomhed – denne strategi vil føre os mod disse mål. Maersk Line vil fremover være pålidelig, kundefokuseret og yderst konkurrencedygtig, siger Eivind Kolding, CEO for Maersk Line.

Kilde: A.P. Møller-Mærsk - http://www.maersk.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078