23948sdkhjf

Professor: Prisfald vil drive robotter frem

En kombination af faldende priser og eksplosiv voksende regnekraft gør, at robotterne snart er overalt, vurderer professor.
Historien om computeren, mobiltelefonen og de andre digitale medier, som har overtaget den verden, vi kender i dag, er enslydende:

Først kommer de tekniske løsninger. Så går der et stykke tid før en kritisk masse af brugere opdager de nye muligheder. Dernæst opstår et momentum, hvor markedet tilpasser sig behovet. Så falder priserne – og pludselig er de overalt.

Det momentum er lige om hjørnet, når det gælder robotter, mener robotforsker og professor på Aalborg Universitet, Ole Madsen.

- Vi står lige overfor en revolution. Viderefører man de kurver, som beskriver prisudviklingen på robotter, så vil man kunne få en robot for 50.000 kr. om et par år. Om 5-10 år er det mit bud, at man kan købe avancerede robotter til mellem 10- og 20.000 kr. Og så har vi en anden verden, hvor der er robotter på enhver mindre virksomhed, siger han.

Mere robot for pengene
Helt så stærkt kommer det ikke til at gå, mener fabriksdirektør i Migatronic Automation A/S Keld Kjelgaard.

- Jeg er sikker på, at priserne vil falde støt, men ikke i det tempo, og heller ikke til så lave priser. Derudover skal man huske, at det stort set altid er nødvendigt med periferi udstyr. Derfor er det samlede investeringsniveau højere end den direkte robotpris.

- Men en anden måde at måle priser på er at tage kvaliteten med ind i beregningerne, og så kommer det til at lyde mere rigtigt. For hvert år der går, så får man betydelig mere robot for pengene. Så jeg er helt enig i, at de mindre virksomheder roligt kan begynde at klæde sig på til en virkelighed, hvor robotter kan overtage de monotone arbejdsopgaver, siger Keld Kjelgaard.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084