Nyt om navne: Kendt ansigt til Dacapo
For at tilbyde en endnu bedre service udvider stålgrossisten nu sin salgsafdeling med ny account manager
Morten er en gammel kending i den rustfri stålbranche, hvor han startede i juni 2000. Fra april 2005 til august 2014 var han account manager hos Damstahl. Herefter ønskede han at prøve kræfter med en anden branche og skiftede til Witt, men savnet til dynamikken i stålbranchen og ikke mindst kunderne har fået Morten til at vende tilbage.
Morten vil hos Dacapo få en række kundeorienterede opgaver i Danmark og indgå i det team, der har fokus på koncernens salg til globale key accounts.