23948sdkhjf

Canadisk storordre til Falck Schmidt Defence Systems

Den danske forsvarsleverandør har indgået en aftale til lidt under 100 mio. kr. med det canadiske forsvar.
Den danske firma skal levere et stort antal af sit primære produkt, teleskopbare letvægtsmaste, til det canadiske forsvars rekognosceringskøretøjer.

- Vi vandt ordren, som har en værdi på lidt under 100 mio. kr., for godt fire uger siden. Det skete i en åben konkurrence på et projekt, hvor General Dynamics Canada er hovedleverandør, fortæller Jan Falck-Schmidt til Metal Supply.

Falck Schmidt Defence Systems arbejder også sammen med General Dynamics på levering af nye pansrede mandskabsvogne til det danske forsvar. Men hvor der på den canadiske opgave er tale om en åben konkurrence, er der i Danmark tale om et eksklusivt samarbejde firmaerne imellem.

Baner vejen til nye ordrer
Projektet i Canada har været undervejs i mange år, og hos Falck Schmidt Defence Systems er der store forventninger knyttet til den betydning, ordren i Canada kan få for fremtiden.

- Det ser ud til, at rekognosceringssystemet, som canadierne nu anskaffer, og hvor Falck Schmidt Defence Systems så har en leverance af masteløsninger, vil danne skole verden over, siger Jan Falck- Schmidt.

Forventningerne ser også ud til at være velbegrundede.

- Det er blevet hørt rundt om i verden. Vi var på en udstilling i Tyrkiet i denne uge (uge 19, red.), hvor der var mange reaktioner fra internationale forsvarsindustrivirksomheder. Det giver da absolut et positivt skub, som præger firmaets image og viser, hvad vi kan på forskellige områder, fortæller Jan Falck- Schmidt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109