23948sdkhjf

Nu ruller Tech Challenge

Industriens Fond og Scion DTU indbyder nu for anden gang danske startups og iværksættere til Danish Tech Challenge. Der er en præmie på 500.000 kr. til vinderne.
Jagten er gået ind på Danmarks 20 hårdeste iværksættere, som skal deltage i det, man i iværksættersammenhæng vil betegne som et ultraløb.

Danish Tech Challenge er en iværksætterkonkurrence, hvor vinderen får Industriens Fonds Iværksætterpris på en ½ mio. kr. til en dansk startup med et fysisk produkt.

Sidste års vindere af Danish Tech Challenge blev Nordic Power Converters, der udvikler fem gange mindre strømforsyninger med to til fem gange længere levetid end de traditionelle. De bruger præmiepengene til at udvikle teamet med nye medarbejdere.

- Præmien har for os konkret betydet, at vi ansætter og hyrer konsulenter med specialistviden, der er nødvendige for at kunne forpligte os til at levere vores første større ordre i slutningen af året, siger Regnar Paaske fra Nordic Power Converters.

Danish Tech Challenge 2015 har plads til 20 deltagende virksomheder og løber i fire måneder fra august-december. Der er nu åbent for ansøgninger frem til 1. juni, og vinderen kåres ved et award show i begyndelsen af 2016 og modtager ved samme lejlighed Industriens Fonds Iværksætterpris.

Bag Danish Tech Challenge står Industriens Fond og Scion DTU, og hele forløbet støttes af Industriens Fond med 9 mio. kr. over tre år. De udvalgte startups får base i forskerparken Scion DTU i Lyngby, der er Danmarks største forskerpark.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109