23948sdkhjf

Ny ventilation blev sat op på rekordtid

Når uheldet er ude, og produktionen ligger stille, er det altafgørende at få produktionen i gang igen så hurtigt som muligt. Hos Glaseksperten i Hjørring stod tre firmaer sammen om opgaven efter brand.
Store anlæg omsætter for mange millioner om året hos Glaseksperten i Hjørring, og da uheldet var ude i december 2014 og en kortslutning i et el-skab forårsagede brand, måtte der handles hurtigt.

Ilden fik blandt andet ødelagt et tempereret hus i værkstedet, hvor opgaver løses, som kræver absolut ren luft og en konstant temperatur på 19,4-20,3 celsius. Ødelæggelserne betød produktionsstop.

Firmaerne Fjorbak Byg, PL Service og MarineService fik sammen opgaven at genetablere et nyt produktionsklart tempereret hus.

MarineService skulle stå for demontering, projektering og montage af et nyt ventilationsanlæg på 10.500 m3/h med sorptionsaffugter samt køleanlæg.

- Hos MarineService er vi vant til at agere hurtigt og ved fra den maritime branche, at uplanlagt "liggetid" koster dyrt, siger projektleder Lasse Urban.

Medarbejderne kørte på med "vestkyst arbejdsånd", hvilket blandt andet betød meget lange arbejdsdage - juletid eller ej. Et fantastisk godt teamwork og ikke mindst netværk til underleverandører betød levering af et nyt ventilationsanlæg fra NB Ventilation hen over en weekend, hvor leveringstiden normalt kan vare helt op til 12 uger, oplyser Marine Service.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14