23948sdkhjf

Fynsk overfladebehandler konkurs

Nycoat er blevet erklæret konkurs ved Skifteretten i Odense.
Konkursdekretet over Nycoat er blevet afsagt den 8. maj efter begæring modtaget den 5. maj. Det skriver Statstidende.

Nycoat blev stiftet tilbage i 1984 i Årup mellem Odense og Middelfart. I 2005 blev virksomheden overtaget af Søren Skou Andersen, der stod i spidsen for selskabet frem til konkursen.

Ifølge virksomhedens hjemmeside var Nycoat specialiseret pulverlakering og udførte ligeledes en række andre lakeringer i varmebestandig lak og vådlak.

I senest offentliggjorte regnskab, der er fra 2014, kom Nycoat ud med en bruttofortjeneste på 2,6 mio. kr. og et minimalt overskud før skat på 53.226 kr. Overskuddet kom dog efter flere år med underskud, og i regnskabet skrev Nycoat, at en fortsat drift afhang af en opretholdelse og udvidelse af de daværende kreditfaciliteter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127